Skip til primært indhold

Ny forskning viser, at ældre ønsker at tale om genoplivning efter hjertestop

I et ph.d.-projekt fra Sydvestjysk Sygehus har læge Stine Hanson undersøgt ældres ønsker til genoplivning efter hjertestop. Resultaterne viser, at de ældre ønsker at tale om genoplivning, men hos nogle skifter ønskerne over tid.

Foto: Stine Hanson

Vil du genoplives?

Det spørgsmål har læge og forsker Stine Hanson stillet næsten 500 patienter i sit ph.d.-projekt. Bag spørgsmålet gemmer sig et ønske om at blive klogere på ældres ønsker til genoplivning efter hjertestop, hvilke overvejelser der ligger bag, samt om svaret ændrer sig over tid.

"I dag er der ikke retningslinjer for, hvornår og hvordan vi taler med ældre om genoplivning i tilfælde af alvorlig sygdom. Derfor har vi været interesserede i at få større indsigt i, hvad der er vigtigt for ældre i den sidste del af livet. Det er viden, som i sidste ende kan bidrage til, at ældres ønsker i højere grad bliver forstået, noteret og tilgodeset," siger Stine Hanson.

Hun præsenterede tirsdag den 3. maj de endelige resultater fra forskningsprojektet, da hun forsvarede sin ph.d. i Sydvestjysk Sygehus’ auditorium.

Hver anden ældre har taget stilling

Adspurgt under akut indlæggelse viser projektets resultater, at hver anden ældre har taget stilling til, hvorvidt de vil forsøges genoplivet i tilfælde af hjertestop, mens den anden halvdel af de ældre er uafklaret i deres valg.

"Vores resultater viser, at en stor del af patienterne har taget stilling og ønsker at tale om genoplivning i tilfælde af hjertestop. Ud af de patienter, som har taget stilling, vil halvdelen genoplives, mens den anden halvdel vil fravælge genoplivning," siger Stine Hanson.

Hun fremhæver dog, at de ældre i projektet ikke er repræsentative for alle ældre. De mest syge eller demente ældre patienter er fx ikke blevet spurgt. Derfor kan patienterne i projektet tilhøre den mere selvhjulpne, friske og rørige del af de ældre.

Et valg som kan ændre sig

I forskningsprojektet har Stine Hanson også set på, om valget ændrer sig, når patienterne er ovre den akutte indlæggelse.

"De ældres ønsker kan ændre sig over tid. Faktisk skifter næsten hver tredje mening én måned efter den akutte indlæggelse. Spørger vi seks måneder efter, er det hver femte, der har skiftet mening. Det er i høj grad de patienter, som ikke har taget stilling under den akutte fase, som ændrer mening," fortæller Stine Hanson.

Valget kan dog også afhænge af, hvilken kontekst beslutningen er taget i.

"Ældre, som bliver spurgt til genoplivning under en akut indlæggelse, kan være i en skrøbelig situation og have smerter, der kan være med til at påvirke beslutningen. Det kan være, at valget er et andet, hvis de bliver spurgt senere. Er beslutningen derimod truffet, fordi man har mistet sin ægtefælle, kan det være, at den ældre ikke skifter mening," forklarer Stine Hanson, som peger på, at det i fremtiden vil være vigtigt at se nærmere på, hvem der ændrer beslutning og hvorfor.

Uanset hvilke overvejelser der ligger bag valget, håber Stine, at ph.d.-projektet kan være et skridt på vejen til en mere systematisk tilgang til at tale med ældre om den sidste del af livet.

"Det kan være, at samtalen i nogle tilfælde kan være taget inden en eventuel indlæggelse, så der er bedre grundlag for at kunne respektere patientens valg og vide, hvad valget bunder i," siger Stine Hanson.

Selvom Stine Hansons ph.d. nu er forsvaret, slipper hun ikke de ældre. Hun er nemlig ved at tage hoveduddannelsen i geriatri, der er et medicinsk speciale om alderdommens sygdomme. Ligesom hun i fremtiden håber, at hun kan forske mere i, hvordan vi bedst muligt taler med ældre om livets afslutning.

  • Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus, Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus og Sygehus Lillebælt, Kolding. Der er inkluderet patienter fra alle sygehuse.
  • Ph.d.-projektet er et såkaldt multi methods studie. Det betyder, at projektet både består af kvalitativ og kvantitativ forskningstilgang.
  • I den kvalitative del af projektet er der interviewet 31 ældre, der enten er akut indlagte, bor på plejehjem eller er fundet via Hjerteforeningen eller Osteoporoseforeningen. Nogle af interviewene er foretaget individuelt, mens andre har været i fokusgrupper på op til 7 deltagere.
  • I den kvantitative del af projektet har 491 akut indlagte ældre over 65 år svaret på et spørgeskema om genoplivning, som er udarbejdet på baggrund af interviewene. Det samme spørgeskema er sendt ud én og seks måneder efter indlæggelse for at vurdere, om ønskerne ændrer sig over tid.
  • Stine Hanson har i forbindelse med projektet været på et tre måneders langt ophold i Sydney i en australsk End of Life forskningsenhed og har gjort brug af erfaringerne i sit projekt.
  • Projektet er støttet af Helsefonden, Region Syddanmark, Syddansk Universitet, Karola Jørgensen fonden og akutmedicinsk forskningsenhed ved Sydvestjysk Sygehus.
  • I løbet af ph.d.-projektet har Stine Hanson blandt andet publiceret artiklen ’What Matters at the End of Life: A Qualitative Study of Older Peoples Perspectives in Southern Denmark’. Læs mere her.
APPFWU02V