Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2021pilSygehuset genåbner for pårørende

Sygehuset genåbner for pårørende

Nu lempes på nogle af restriktionerne, så pårørende og eksterne samarbejdspartnere får adgang til besøg.

Restriktioner for besøg indført af Styrelsen for Patientsikkerhed med henvisning til COVID-19 ophæves nu.

Det betyder, at fra torsdag d. 15. april udvides pårørendes adgang til Sydvestjysk Sygehus.

Risikoen for smittespredning er ikke væk, og derfor beder sygehuset pårørende om fortsat at tage hensyn ved at:
 

  • Blive hjemme ved symptomer
  • Bære mundbind
  • Holde 2 meters afstand
  • Spritte hænder jævnligt
     

’Vi er nu glade for, at familie og venner kan få mere tid sammen med deres kære, som er indlagt, og har større mulighed for at støtte ved ambulante undersøgelser eller behandlinger. Det er godt for alle parter, og det glæder os. Der kan dog stadig være situationer, hvor vi må bede pårørende om at følge anvisningerne for at overholde gældende hygiejniske forholdsregler. Fx kan større familier blive bedt om at dele sig eller at besøge den indlagte forskudt', udtaler lægelig direktør Anna-Marie Bloch Münster.

Forværres situationen kan nye restriktioner naturligvis igen komme på tale. 


Siden er sidst opdateret 14-4-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring