Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Velkommen tilbage på SVS!

COVID-19 sætter som udgangspunkt ikke længere begrænsninger for pårørende og besøgende på vores sygehus. Vi skal dog fortsat passe rigtig godt på vores patienter og hinanden. Derfor skal Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand og god håndhygiejne overholdes.
 
SVS-NYT
Pårørende og besøgende er igen velkomne på Sydvestjysk Sygehus - men vi skal alle sammen fortsat huske at efterkomme Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at mindske smitterrisikoen.

 

 

- Velkommen til vores sygehus!

 

På Sydvestjysk Sygehus byder vi nu igen pårørende og besøgende velkommen efter at COVID-19 har tabt lidt af pusten i Danmark.

Der er som udgangspunkt igen adgang for alle til sygehuset. Det vil sige, at pårørende kan besøge deres indlagte familiemedlemmer eller ledsage dem til fx undersøgelser eller samtaler på sygehuset. Det er vi rigtig glade for, for vi ved, at besøg af nære pårørende betyder rigtig meget for mange patienter, når de er ramt af sygdom.

 

Åbningen for besøg udefra på Sydvestjysk Sygehus kommer efter, at regeringen i sidste uge besluttede at fjerne restriktionerne for besøg på alle landets sygehuse. Det betyder, at pårørende som udgangspunkt frit kan aflægge besøg, så længe Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand og god hygiejne overholdes.

 

På vores sygehus betyder det, at besøgende på plakater ved indgangene vil blive mindet om Sundhedsstyrelsens fem anbefalinger:

  • Vask hænder/brug håndsprit
  • Host/nys i ærmet
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram
  • Rør så lidt som muligt ved ting
  • Hold afstand til andre

Siden er sidst opdateret 18-8-2020



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring