Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2020pilSydvestjysk Sygehus takker for hjælp og opbakning

Sydvestjysk Sygehus takker for hjælp og opbakning

2500 beskyttelsesbriller, ekstra håndsprit og mad og godter til personalet: Medarbejderne i frontlinjen er ikke i tvivl om opbakningen fra enkeltpersoner, virksomheder og organisationer

Der er brug for stærke og velfungerende sygehuse i øjeblikket. Fra alle hjørner af sygehuset kan man høre om smil, vink og tydelig opbakning til medarbejderne fra familie, netværk, borgere og organisationer.

Ud over smil og anerkendelse, har der også været tale om eksempler på kurve med godter til medarbejdere sendt til sygehusets afsnit og specielle rabatter på take-away mad e.l.

En personlig kontakt mellem den ledende overlæge på sygehusets Børne- og Ungeafdeling og spejdergruppen Solaris har ført til en særlig donation af 2500 beskyttelsesbriller. På tilsvarende vis er en stor mængde håndsprit doneret af Brejning Efterskole.

’Vi er så taknemmelige for velviljen alle steder fra’, siger lægelig direktør Anna-Marie Bloch Münster. ’Donationerne fra Solaris og Brejning Efterskole falder på områder, hvor vi ved, at der ellers var risiko for lavvande i beholdningen på sygehuset. Det er intet mindre end rørende’, fortsætter hun: ’Vi har selvfølgelig stort fokus på at beskytte både patienter og medarbejdere fra smitte med ny corona-virus, og det bliver endnu nemmere med den store opbakning’.

Donationerne indgår i det samlede lager for Region Syddanmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


Siden er sidst opdateret 22-3-2020



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring