Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2020pilÅbner snart på SVS: Ny hjælp til overvægtige

Åbner snart på SVS: Ny hjælp til overvægtige

Det Syddanske Overvægtsinitiativ handler ikke om at gøre tykke mennesker tynde, men om at gøre syge mennesker raske. Og så handler det om at gøre noget ved underdiagnosticerede følgesygdomme

 

Sydvestjysk Sygehus åbner et nyt tilbud fra 1. juni eller hurtigst muligt herefter, og rekrutteringen af læger, sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter er i gang.

Det Syddanske Overvægtsinitiativ skal…

  • Årligt tage imod ca 500 nyhenviste med et BMI på over 30.
  • Give de nyhenviste adgang til scanninger og undersøgelser, der ellers normalt først anvendes ved specifikke sundhedsmæssige problemer. På baggrund af resultaterne og en algoritme kan risici vurderes og behandlingsspor fra forskellige discipliner komme i spil.
  • Følge op på patienterne over længere tid for at sikre tilbud, der baserer sig på evidens.

’Vi er det sygehus i Danmark, som foretager flest fedmeoperationer og vi står bag masser af forskning i overvægt. Det har ført til stor indsigt og et stærkt fagligt ønske om at hjælpe borgere med overvægt tidligere i forløbet – også inden en eventuel følgesygdom giver anledning til kontakt med sygehusvæsenet’, siger lægelig direktør Anna-Marie Bloch Münster. ’Tilbuddet passer perfekt til mange af vores styrkepositioner her på SVS’.

De omtalte styrkepositioner hænger sammen med, at SVS gennem syv år har taget imod indlagte patienter fra større dele af landet, hvis de har vejet mellem 180 og 250 kg, og at sygehuset i ni år har haft en særlig funktion inden for fedmekirurgi.

En ny tilgang

Patienterne vil blive mødt uden primært fokus på vægttab – og det er til en vis grad unikt.

’Vi vil ikke gøre tykke mennesker tynde, men gøre syge mennesker raske’, siger overlæge, ph.d. og klinisk lektor Claus Bogh Juhl, der er idémand bag - og fremtidig frontfigur for - Syddansk Overvægtsinitiativ. ’Vi vil gøre noget ved, at helbredsproblemer i nogle tilfælde opdages senere hos overvægtige medborgere end hos tynde’, tilføjer han. Derfor er der fokus på screening for følgesygdomme.

Patienterne bliver henvist til Syddansk Overvægtsinitiativ fra egen læge eller andre sygehusafdelinger. Initiativet drager fordel af, at placeringen på SVS giver adgang til at inddrage eksperter og ressourcer i udredningen og vurdering af den overvægtige persons tilstand. En første screening afdækker, om der er udiagnosticerede og ubehandlede følgesygdomme eller om der findes tilbud, som den enkelte person med overvægt kunne afprøve. Patienterne får indflydelse på, om og hvordan de vil benytte sig af en række tilbud som initiativet stiller til rådighed. Tilbuddene omfatter: Diæt, aktivitet, medicin og kirurgi.

Det sikres også, at der gennem faglig information gøres noget ekstra for at psykiatriske patienter og patienter af enden etnisk herkomst end dansk omfattes af tilbuddet.

Kobling til forskning

SVS har en flot tradition, når det gælder forskning i overvægt. Det forpligter. Som henvist til Syddansk Overvægtsinitiativ inviteres man med i en kohorte – og erfaringerne fra at følge patienterne gennem en årrække vil indgå i udviklingen af evidens for, hvilke tiltag, der forbedrer sundheden for overvægtige.
Når den åbne tilgang er valgt skyldes det også, at et primært fokus på slankekure og vægttab har vist sig ikke altid at føre til de ønskede resultater.

Nye jobs

Der er overblik over, hvor mange nye medarbejdere, der skal bruges, hhv. blandt sygeplejersker, diætister og lægesekretærer. Stillingsopslagene til disse jobs er allerede ude:

Initiativet vil også skulle trække på fysioterapeuter, og her estimeres der med to yderligere stillinger. Disse jobs bliver også opslået snart.

Læs mere:

Sundhedspolitisk Tidsskrift har omtalt initiativet i to artikler:


Siden er sidst opdateret 12-3-2020



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring