Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Vores sygehus

Vores sygehus


Vil du gerne se flere sider af Syvestjysk Sygehus? TV SYD giver dig muligheden for at opleve virkelige situationer med medarbejdere og patienter. Det sker i reportage-serien ’Vores Sygehus’, som første gang blev sendt i andet halvår af 2018. De 18 afsnit blev optaget tidligere på året i Esbjerg, Grindsted og Brørup.

Vi er glade for, at mange seere har taget imod muligheden for at følge med vores mange medarbejdere på job. Har du ikke fået set nok – eller er der noget du vil se igen – kan du finde samtlige afsnit via links nedenfor.

Vores sygehus - Afsnit 1 SS

Afsnit 1: Se et eksempel på en kæbeoperation, og følg overtandlægen Janne. Kom også med indenfor i Akutmodtagelsen, hvor behandlersygeplejerskerne Mette og Morten er i dialog med deres patienter – og en af dem er svær at hjælpe.

Se afsnittet her.

Vores sygehus - Afsnit 2 SS

Afsnit 2: Se hvordan en morgen kan være for overlægen Søren, der arbejder med sygehusets avancerede skannere. Og følg teamet i Blodbussen, der denne dag skal til Brørup for at tappe blod fra donorer. Se med, når behandlersygeplejersken Morten tjekker om en ung sportsudøver er endt med en hjernerystelse.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra Afsnit 3 - Vores sygehus

Afsnit 3: Hvad sker der på sygehuset om natten? Børnelægen Jens Jakob har aftenvagt og ser frem til en nat som sovende beredskab i et af sygehusets vagtværelser. Sygeplejersken Winnie tager sig af en intensiv patient i respirator, og jordemoren Monika er kaldt ud til en natlig hjemmefødsel, hvor en lille dreng kommer til verden.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra Afsnit 4 - Vores sygehus

Afsnit 4: Den unge kirurg Jakob er med til en operation – se hvordan en erfaren kollega hjælper ham til at blive fortrolig med stillinger og håndteringen af komplikationer. Hossein fra Hjælpemiddeldepotet prøver at sikre, at der er velfungerende hjælpemidler til alle. Akutsygeplejersken Mette er med til at gøre en afdød klar inden de pårørende kommer for at tage afsked.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra Afsnit 5 - Vores sygehus

Afsnit 5: Overlægen Søren har en idé til, hvordan man kan hjælpe en patient med sjældne symptomer – følg med, når det kræver en unik brug af en af skannerne. I akutmodtagelsen skal sygeplejersken Mette bevare overblikket selv om det er sæson for ekstra mange syge patienter og kolleger.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra Afsnit 6 - Vores sygehus

Afsnit 6: En patient kommer til at akutmodtagelsen med ondt i en finger, og det udvikler sig til et længere forløb. Lægesekretæren Maja tager et andet sted i akutmodtagelsen imod patienter. Følg også med, når fysioterapeuten Rasmus er klar til at tage imod et nyt hold studerende, der skal have praktisk erfaring.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra Afsnit 7 - Vores sygehus

Afsnit 7: Sygeplejersken Trine skal tage sig af en ældre patient, som meget nødig vil være til besvær. Fysioterapeuten Rasmus skal støtte sine studerendes første behandling og dialog med patienter.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra afsnit 8 - Vores sygehus

Afsnit 8: Intensiv-sygeplejersken Juliane passer en patient, som ikke har sovet så godt, og du kan se, hvordan genoptræningen går tidligt i gang. Portøren Jørn hjælper til ved dagens knæ-operationer i Grindsted og fortæller om det særlige samarbejde. Børn og unge med astma får fuld opbakning fra sygeplejersken Anna Maria fra børneafdelingen, når de skal have målt deres lungefunktion.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra Afsnit 9 - Vores sygehus

Afsnit 9: Børnelægen Jens Jakob har sæbeboblerne fremme, og skal hjælpe børn gennem uvante undersøgelser. I køkkenet fortæller ernæringsassistent Sally om sygehusets øllebrød, der er populært blandt patienterne.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra afsnit 10 - Vores sygehus

Afsnit 10: Sygeplejersken Ann bruger leg i sygeplejen i forhold til en lille patient på to år. Du kan også få en smagsprøve på børneafdelingens interaktive dansegulv. Hør også hvorfor sygeplejersken Trine har valgt at arbejde på et kirurgisk sengeafsnit.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra Afsnit 11 - Vores sygehus

Afsnit 11: Se, hvordan lægesekretæren Maja klarer første dag tilbage på job – efter selv at skulle komme sig efter en operation. Følg også børnelægen Jens Jakob, der møder en del forskellige børn denne dag.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra afsnit 12 - Vores sygehus

Afsnit 12: Hør hvordan en is bragt af intensiv-sygeplejersken Winnie falder på et tørt sted. Følg også med, når hjælpemidler bliver så gode som nye i vaskemaskinerne, som Hossein styrer. Kamilla læser til sygeplejerske og er i praktik hos den erfarne Anna Maria. Sammen tager de imod i børneambulatoriet.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra Afsnit 13 - Vores sygehus

Afsnit 13: Her er din chance for at følge hospitalsklovnene, der er populære gæster – og ikke kun for sjov. Sygeplejersken Mette er med på traumestuen, da der kommer en patient ind, som måske har fået en blodprop i hovedet: Her er der ingen tid at spilde og behov for overblik og omsorg.

Se afsnittet her.

image alt text

Afsnit 14: Se radiografen Morten tage imod patienter til undersøgelse. I Akutmodtagelsen får Mette en patient, der brændende ønsker sig at komme hjem – og det bliver skrevet i journalen sammen med patienten.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra afsnit 15 - Vores sygehus

Afsnit 15: Lægen Mette bliver fulgt på en væsentlig dag i sit forskningsprojekt: Dagen hvor første forsøgsperson deltager. Kommunikationsmedarbejderen Louise er med, når ledere og medarbejdere fra hele sygehuset taler med patienter om, hvad der er vigtigt for patienterne. Overtandlægen Janne har en opfølgende samtale med den patient, der blev opereret i afsnit 1 – var kæbeoperationen det hele værd?

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra afsnit 16 - Vores sygehus

Afsnit 16: Børnelægen Jens Jakob bliver fulgt på en stuegang. Jordemoren Camilla møder ind hos en nybagt familie, og tjekker at alt er som det skal være. Se også, hvordan frivillige fra Røde Kors besøger indlagte patienter, når kommunikationsmedarbejderen Louise skal lave en reportage.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra afsnit 17 - Vores sygehus

Afsnit 17: I Grindsted skal sygeplejersken Marianne hjælpe patienter før og efter en knæoperation – og du kan komme med til udskrivningscafe, hvor de ny-opererede får gode råd med hjem.  Pædagogen Lars hører hjemme på børneafdelingen og han kan være en del af indsatsen for at hjælpe børn på afdelingen.

Se afsnittet her.

Skærmbillede fra Afsnit 18 - Vores sygehus

Afsnit 18: Se hvordan overlægen Søren ved hjælp af skannere kan foretage forskellige undersøgelser. I kælderen hos Hossein spændes hjælpemidler efter, og han er klar til et stort antal bestillinger. Sygeplejersken Helle er med til at veje en nyfødt og hjælpe forældrene godt i gang med amning og bleskift.

Se afsnittet her.

 

 



Siden er sidst opdateret 8-2-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk