Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

CT-scanning af nyrer, urinveje og blære med kontrast

Hvad er en CT- urografi?
En CT-urografi er en computerstyret røntgenundersøgelse af nyrer, urinveje og blære.

Forberedelse til undersøgelsen:
Af hensyn til undersøgelsen er det vigtigt, at du drikker rigeligt med væske (vand, saftevand, sodavand, mælk) 1 døgn op til og 1 døgn efter undersøgelsen. Vi anbefaler min. 1½ l. pr. døgn. Får du daglig medicin, må du gerne tage denne.

I løbet af den sidste time før undersøgelsen skal du drikke mindst 1 liter væske. Selve undersøgelsen varer ca. 15. min.

Du skal så vidt muligt undgå at lade vandet den sidste halve timer før undersøgelsen, da blæren gerne skal være fyldt ved skanningen.


Blodprøve:
Da du skal have kontrast, har vi brug for en frisk blodprøve, som måler dine nyrers funktion. Hvis du har normal nyrefunktion, skal blodprøven være taget inden for 3 måneder før undersøgelsen. Har du nedsat nyrefunktion skal blodprøven tages tidligst 8 dage inden og senest 1 dag før undersøgelsen. Du skal derfor få taget en blodprøve enten ved egen læge eller nærmeste sygehus.

Under undersøgelsen :
Under undersøgelsen vil du få sprøjtet kontrast ind i en blodåre i armen. Derfor skal du blive på Radiologisk Afdeling ½ time efter undersøgelsen.

Du må gerne køre bil, selvom du har fået kontrast.

Øvrige forholdsregler:
Smykker og andre værdigenstande medbringes på eget ansvar. Smykker samt piercinger, der er placeret i området, hvor du skal undersøges, bedes fjernet inden undersøgelsen.

CT-skanning

Logo


Siden er sidst opdateret 16-4-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring