Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Instruktion i selv-drænage af ansigt og hals

Download instruktion i pdf til print

Generel information
Når du er opereret i ansigtet - og har fået fjernet lymfeknuder på halsen - kan du få behov for lymfødembehandling. Dette vurderes efter operationen.

Behandlingen påbegyndes af afdelingens fysioterapeuter under indlæggelsen.

Ved udskrivelsen kan du stadig have behov for lymfødembehandling. Du henvises da til ambulant lymfødembehandling på det sygehus, nærmest din bopæl, hvor behandlingen tilbydes.

Hvad er lymfødembehandling?
Lymfødembehandling stimulerer dit lymfesystem - og kan afhjælpe hævelsen.

Hvad kan du selv gøre?
Du kan selv understøtte fysioterapeutens lymfødembehandling - såvel under indlæggelsen som efter udskrivelsen - ved gennem selvdrænage at stimulere lymfesystemet.

 

Ansigtslymfødem 1

Hvad gør lymfødembehandling?

Lymfødembehandling mindsker hævelsen ved at:

  • stimulere lymfesystemet og de nærliggende lymfeknuder
     
  • drænere hævelsen mod tilbageværende lymfeknuder, så der findes nye veje til lymfevæsken
Ansigtslymfødem 2

Lymfeknuder, der drænerer hoved og halsregionen, findes:

  • i armhulerne og over kravebenene
     
  • på halsen og i nakken
     
  • foran og bagved ørerne
     
  • under hagen og ved næsen

Lymfeknuderne i ansigt og nakken ligger hovedsageligt overfladisk.

Lymfeknuderne på begge sider af halsen ligger dybere langs kar og nerver samt langs den lange, skrå halsmuskel.

 

 

Lymfødem - stående cirkler


Hvordan gør du?

Lymfødembehandling foregår på hud-niveau og i cirkelbevægelser.
Tryk blidt, med stræk på huden - uden at fingrene glider.

Teknik:
Fingrene lægges fladt på huden - og huden forskydes i en cirkel. Cirklen "står" på samme sted.
Grebet har en trykfase og en afspændingsfase.
Trykfasens retning er altid i dræneringsretningen.

Tæl langsomt (ca. 1 sek.) ved hver cirkelbevægelse - og fx. 21 - 22 - 23 - 24 - 25 ved 5 cirkelbevægelser.

 

 

Ansigtslymfødem 3

 


Stimulation af lymfeknuder
Følgende lymfeknuder skal stimuleres EFTER en hoved-/halsoperation:

1) Lymfeknuderne i armhulerne.

Ansigtslymfødem 4

 

2) Lymfeknuderne ved nakkemusklernes fæste på kraniet.

3) Lymfeknuderne foran ørerne.

 

Start på selv-drænagen
 

Ansigtslymfødem 5

Start med at stimulere lymfeknuderne:

  1. i armhulerne.
    3 x 5 cirkelbevægelser i retning opad og indad mod kroppen.
Ansigtslymfødem 6


 

  1. ved nakkemusklernes fæste på kraniet.
    3 X 5 cirkelbevægelser i nakken.
Ansigtslymfødem 7

 

  1. foran ørerne.
    3 x 5 cirkelbevægelser foran øret/ørerne i retning opad og ind mod øret.

 

 Selv-drænagen

Ansigtslymfødem 8

Når du har stimuleret lymfeknuderne, går du i gang med at drænere hævelsen væk:

Lav cirkelbevægelserne ved øret/ørerne gående mod ansigtets midtlinje og tilbage igen.

HUSK! - at der hele tiden skal drænere i retning mod samme sides øre.

Start drænagen under hagen.

Gentag det samme:

  • på hagen og under munden
  • på læberne og videre ud på siden/siderne af munden
  • ved næsen - og helt op til under øjnene.

OBS! Hvis hævelsen skulle gå højere op - fortsæt over øjne og pande.

Midtlinjen - forfra

 

 

Ansigtslymfødem 9

 

Lav 3 - 5 cirkelbevægelser hvert sted i retningmod tilbageværende lynfeknuder: foran øret/ørerne og i nakken.

OBS! Pilene viser dræneringsretningen.

Gentag selv-drænagen efter behov.

Fra siden  

 

Afslutning på selv-drænagen
Ved afslutning af behandlingen stimuleres lymfeknuderne igen - bare i omvendt rækkefølge:

  • foran øret/ørerne
  • ved nakkemusklernes fæste på kraniet
  • i armhulerne

 

Ansigtslymfødem skulderrul

 

 

Suppler selv-drænagen med:
Skulder-rulninger bagud med begge skuldre.

 

VIGTIGT!

HUSK!

  • at jo mindre hævet, du er i ansigtet, munden, på tungen og i halsen, jo lettere kan du tale, spise og drikke samt bevæge i nakke/hals området.

 



OBS!

  • Hvis du får en infektion i det opererede område, skal du holde pause med lymfødembehandlingen, for ikke at sprede infektionen. Snak med lægen om, hvornår du må starte drænage igen.

 

Ansigtslymfødem, sort bjælke
Eksempel på kompressionsbandage til ansigt og hals.

 

 

 

Kompression og kompressionsbehandling - en anden mulighed!

Du kan give midlertidig kompression ved at hvile den opererede ansigtshalvdel i hånden, fx når du læser avis, blade eller en bog, eller bare sidder og slapper lidt af.

Ansigtslymfødem 10
  Sådan kan der gives midlertidig kompression flere gange i dagens løb.

 

Hvad kan du ellers gøre?
Du kan herudover stimulere ansigtets mimiske muskler, mnden og tungens motorik samt bevægeligheden i nakke/hals og skulderåget, ved at lave:

  • Øvelser for ansigtets mimiske muskulatur
  • Øvelser for mundens og tungens motorik - fx sutte isterninger eller lign.
  • Øvelser for bevægeligheden af nakke/hals
  • Øvelser for skulderåget


Foto af lymfesystemet
Lymfesystemet


Patientinformationen er udarbejdet af Odense Universitetshospital, Rehabiliteringsafdelingen.

Logo


Siden er sidst opdateret 25-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring