Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Specialhøreprøve (hjernestammeaudiometri)

 Specialhøreprøven (hjernestammeaudiometri) kan have tre formål:

  • Undersøgelsen anvendes hvis den, der undersøges ikke selv kan medvirke ved selve høreprøven.
  • Undersøgelsen anvendes for at bestemme den nøjagtige høretærskel i de tilfælde, hvor der er tvivl om rigtigheden af den almindelige høreprøve.
  • Undersøgelsen anvendes i tilfælde, hvor en almindelig høreprøve ikke er tilstrækkelig til at stille en nøjagtig diagnose/årsag til hørenedsættelse.


Forberedelse

Børn
Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse.

  • Barnet skal møde fastende eller efter aftale med narkoselægen.
  • Barnet må ikke være syg eller have feber. Ring til Høreklinikken, hvis det er tilfældet.
  • Ca. ½ time før undersøgelsen bliver barnet tilbudt beroligende medicin.


Voksne
Undersøgelsen foregår i vågen tilstand.

  • Du skal ikke faste.
  • Du må ikke have make up på


Hvor?

  • Undersøgelsen foregår på Høreklinikken eller eventuelt på en af vores operationsstuer. Hvis det sidste er tilfældet, henter en portør dig.
  • Du må gerne følge med barnet til operationsafdelingen og være der indtil barnet sover.
  • Undersøgelsen foregår i et lyd- og lysdæmpet rum og varer ca. 1 time.


Hvordan?

  • Der sættes 4 elektroder på hovedet, som forbindes til måleudstyret, og du får hovedtelefoner i ørerne
  • Det er nogle gange nødvendigt at anbringe elektroder andre steder på hovedet
     
  • Børn, der har været bedøvet, vågner op efter undersøgelsen i Dagkirurgisk Center.
  • Oftest vil barnet være frisk efter et par timers søvn.
  • Barnet må spise og drikke efter aftale med personalet. Først isvand – så spise normalt.


Udskrivelse

  • Du får en tid med hjem til svar på undersøgelsen.
  • Børn kan udskrives samme dag om eftermiddagen.
  • Voksne kan tage hjem efter undersøgelsen.


Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte Høreklinikken, hvis du er i tvivl om noget.


Åbningstider på Høreklinikken
Du skal henvende dig til Høreklinikken for at få en aftale om, hvornår du kan komme.

Telefon 7918 2796

Venlig hilsen
Personalet på Høreklinikken
Sydvestjysk Sygehus
Haraldsgade 7 indgang 5
6700 Esbjerg

SVS-ore.naese.hals@rsyd.dk

Logo


Siden er sidst opdateret 5-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring