Skip til primært indhold

Børn og narkose

Læs mere herunder

Kære forældre. Den operation eller undersøgelse, dit barn skal have foretaget, kræver bedøvelse (anæstesi). Herunder finder du en række muligheder for at læse mere og blive klogere på de forskellige spørgsmål du måtte have. 

Du er ligeledes altid velkommen til at kontakte afdelingen, hvis du har flere spørgsmål.

En narkoselæge eller narkosesygeplejerske vil tale med dig og dit barn for at planlægge den mest velegnede form for bedøvelse.

I forsamtalen vil I blandt andet blive spurgt om:

  • barnets almene sundhedstilstand.
  • barnet har været bedøvet tidligere.
  • barnet har allergi.
  • barnet har nogen løse tænder, bøjler eller andre specielle tandforhold.
  • barnet får medicin.

Bedøvelsen kan gøres på forskellige måder:

  • Via en blodåre (her anlægger vi en venflon)
    • Sovemedicin kan gives ind i blodåren via den.
  • Bedøvelse via maske
    • Hvis blodårerne er svære at se, eller barnet ikke kan medvirke til anlæggelse af venflon, kan bedøvelsen startes ved indånding af bedøvegas gennem en maske. Når barnet sover, anlægges en venflon.
  • Spise og drikke inden bedøvelse (fastetider)
    • Når man bliver bedøvet, afslappes alle muskler og hvis ikke mavesækken er tom, risikerer man, at maveindholdet løber tilbage gennem spiserøret og ned i lungerne. Det er derfor vigtigt, at overholde de fasteregler, vi giver.

Børn må ikke indtage fast føde, herunder slik eller mælkeprodukter de sidste 6 timer før bedøvelse.
Børn må dog gerne drikke tynde væsker som vand, saft (uden frugtkød) samt tage sædvanlig medicin indtil 2 timer før bedøvelse.

Dette betyder i praksis, at de fleste børn ikke får morgenmad, men kan drikke op til 2 timer før bedøvelse.

OBS!

Vær' opmærksom på at der er specielle regler for spædbørn. Ammemælk er tilladt indtil 4 timer før bedøvelse.

Nogle gange vil der være behov for smertestillende medicin inden operationen. Det vurderer vi i hvert enkelt tilfælde.

Under selve bedøvelsen/operationen får barnet smertestillende medicin i venflonen. Lokalbedøvelse ved operationsområdet kan indgå.

I nogle tilfælde vil vi også foreslå en blokade af de nerver, som forsyner operationsområdet. Dette foregår ved at sprøjte lokalbedøvelse omkring nerven. Dette gøres under bedøvelsen, så barnet ikke mærker anlæggelsen.

Under alle former for bedøvelse skal der anlægges en venflon. En venflon er et lille plastikrør, der anlægges i en blodåre, hvorigennem væske og medicin gives.

For at det skal være mindre ubehageligt at få anlagt en venflon, bruges et plaster med lokalbedøvende creme. Plasteret udleveres enten ved forsamtalen eller påsættes af afdelingens personale.

Barnet og én forælder følges til operationsstuen af personalet fra den afdeling, hvor barnet er indlagt. Ved ankomsten til operationsstuent kan der være mange personer til stede.

Som minimum vil der være:

  • En narkosesygeplejerske
  • En narkoselæge
  • En eller to operationssygeplejersker
  • En kirurg

Alle personer bærer hospitalsuniformer og har operationshuer på hovedet.

Under indledning af bedøvelse (uanset typen) er det helt normalt, at der kan forekomme ufrivillige øjen- og muskelbevægelser og/eller ufrivillige bevægelser af arme og ben. Narkosesygeplejerske eller narkoselæge er til stede under hele bedøvelsen, og passer på dit barn.

 Vi måler:

  • Puls: På barnets brystkasse placeres 3 eller 5 klistermærker (elektroder). Disse tilslutter vi et apparat, som viser hjerterytmen.
  • Blodtryk: En blodtryksmanchet bliver sat på barnets overarm.
  • Vejrtrækning: Vi måler iltningen i blodet ved at sætte en ”klemme” med rødt lys på en finger, hånd eller et øre.

Overvågningsudstyret kan vi placere på barnet før eller efter det sover. Når barnet sover, støtter vi barnets vejrtrækning, dette gøres ved at lægge et plastikrør ned i barnets luftrør. Barnet kan derfor efter opvågningen føle en vis ømhed og måske hæshed i halsen, der forsvinder hurtigt igen.

Det er vigtigt, at du som forælder er ærlig overfor dit barn. Det er en stor hjælp, når barnet er godt forberedt.

Vi anbefaler, at én af forældrene er til stede, når barnet bedøves, for at skabe tryghed for barnet. Hvis man ikke er sikker på at kunne være en støtte for barnet under besdøvelsen, kan man bede en anden pårørende eller en af sygeplejerskerne fra afdelingen om at følge barnet i stedet.

Så snart dit barn sover, vil personalet vise dig tilbage til afdelingen eller et venterum, og I aftaler, hvor du kan kontaktes, når barnet er på opvågningsafdelingen. 

Til mindre børn, anbefaler vi at besøge HC And, som handler om forberedelse og patientinformationer i børnehøjde. Det er udarbejdet og placeret på Odense Universitetshospital.

 

Når operationen eller undersøgelsen er overstået, følger narkosesygeplejersken barnet til Opvågningsafdelingen. Så snart barnet er ankommet til Opvågningsafdelingen, vil I blive fulgt derhen.

Dit barn kan godt være uroligt umiddelbart efter bedøvelsen, men det kan også være det sover. I begge tilfælde kan det være en stor hjælp, hvis mor eller far er i nærheden.

Når dit barn er helt vågent, tilbydes det noget at spise og drikke. Barnet forbliver i opvågningsafdelingen indtil der ikke længere er behov. Derefter køres barnet retur til afdelingen.

Ved udskrivelsen vurderer den udskrivende læge, om der stadig er behov for smertestillende medicin.

Du skal forvente, at dit barn vil kunne mærke en vis grad af ømhed ved operationssåret de første dage.

Hvis dit barn er blevet sygt op til eller på operationsdagen med forkølelse, influenza eller lignende, bedes du kontakte den afdeling, hvor du er sat til at møde. Det er nemlig bedst at undgå bedøvelse, hvis dit barn har feber eller er meget forkølet.

Hvis du på forhånd har nogle spørgsmål, er det en god idé at skrive dem ned, så du husker at stille dem. Vi håber, at denne patientinformation vil medvirke til, at du og dit barn vil føle jer trygge i forbindelse med bedøvelsen.

Vi gør vores bedste for at både barn såvel som forældre, føler sig trygge hos os.

APPFWU02V