Amning fra A - Å

På denne side, kan du søge informationer om amning og almindelige ammeproblemer.

A
Amning i den første uge
Ammestillinger

B
Brystspænding
Brystoperationer

F
Flade/indadvendte brystvorter
For tidligt født eller sygt barn og amning

H
Hud mod hud
Hyppighed

M
Mælken løber til
Mælkens sammensætning
Mælkeknuder og brystbetændelse

N
Narresut 
Natamning

S
Suttebrik
Sutteteknik
Svamp

T
Tegn på, at barnet skal til brystet
Tilskud

U
Udmalkning

Ø
Ømme brystvorter/sår og revner på brystvorter
 

A

Amning i den første uge
Prøv at lukke verden ude og sluk mobiltelefonen.
Lad barnet være så meget hud mod hud, som I har lyst til.
Hvil dig, når barnet sover.
Giv dig tid til at lære barnet at kende og få amningen til at fungere.
Det er normalt at være usikker og overvældet af følelser over alt det nye.

Se video: Tryg med barn/ amningen i barnets første leveuge

Ammestillinger

Lig eller sid, både om dagen og om natten, så du slapper godt af og kan holde barnet tæt ind til dig.
Det er dit barn, der skal op til dit bryst, og ikke dig, der skal bøje i nakken eller falde sammen i ryggen for at komme ned til barnet.

Brug evt. støtte under din arm. Slap godt af i skuldre og arme.
Prøv dig frem. Ingen ammestilling er mere rigtig end andre.

Har du tendens til mælkeknuder, kan det være en god idé at skifte mellem forskellige ammestillinger.
Barnet tømmer brystet på den side, hvor hagen er.

Se video: Tryg med barn/ammeteknik

B

Brystspænding
Brystspænding opstår normalt 2-4 dage efter fødslen, og aftager af sig selv i løbet af en uges tid.
Den skyldes, at blodgennemstrømningen i brystet øges i forbindelse med dannelsen af mælk. Så kan brystet blive hårdt og spændt.
Det kan lindre, at

• Slappe så meget af du kan
• Lade barnet sutter så ofte og så længe, det vil, så brystet tømmes kontinuerligt – og gerne mindst x 8.
• Lad barnet tømme det ene bryst, før det andet tilbydes
• Skifte ammestilling. Barnet tømmer brystet bedst på den side, hvor hagen er
• Begræns brugen af narresut til barnet, så barnet sutter hyppigt
• Hold brystet varmt
• Massere brysterne blidt udefra og ind mod brystvorten – f.eks. under den varme bruser
• Malk en lille smule mælk ud med hånden, så barnet nemmere kan svøbe om vorten
• Evt tage smertestillende Paracetamol for smerterne/ubehaget

Brystoperationer

Det kræver ofte en ekstra indsats at etablere amning, hvis du er brystopereret.
Det kan også være svært at opretholde mælkeproduktionen, men det er altid et forsøg værd at starte.
Vær ekstra opmærksom på barnets trivsel.

• Formindskelse af brystet: det er ofte muligt at amme i den første tid og måske derefter supplere med tilskud af modermælkserstatning
• Forstørrelse af brystet: det kan være nødvendigt at amme hyppigere, da der ikke er plads til så meget mælk i brysterne ad gangen.
• Piercing af brystvorterne: der er risiko for, at mælkegangene bliver beskadiget på grund af arvæv. Det betyder, at mælken ikke kan komme ud, og at der dermed er risiko for brystbetændelse. Mælken kan også løbe ud af piercinghullerne.  Det tilrådes at fjerne piercingen så tidligt som muligt i graviditeten.

F

Flade/indadvendte vorter
Selvom dine vorter er flade eller indadvendte, vil du kunne amme.
Brystvortefaconen betyder mindre end elasticiteten af det omgivende væv.
Det er dét, der har betydning for, om barnet kan få godt fat om brystvorten.

Det kan du gøre:

• Hav god tid og ro omkring dig, når du lægger barnet til
• Læg barnet hud mod hud
• Form vorten og det brune område
• Spids vorten, så barnet har noget at få fat på
• Malk et par dråber ud med hånden, som barnet kan slikke i sig
• Træk vorten frem med hånden eller en pumpe
• Prøv forskellige ammestillinger
• Hvis barnet ikke kan få fat, kan du malke ud og give barnet mælken på kop eller flaske
• Hvis barnet slet ikke kan få fat om vorten, kan det være en løsning at bruge suttebrik (Se på siden her under suttebrik).

For tidligt født eller sygt barn og amning
Hvis dit barn er født for tidligt eller er sygt, kan det kræve en ekstra indsats at få amningen etableret.
Alle børn gennemgår den samme proces frem mod amning.
Men for børn født for tidligt kan processen vare fra dage til måneder.
Den proces kalder vi ”Mælkevejen”.

Læs mere her: Mælkevejen

H

Hud mod hud

Ved hud mod hud kontakt forstås, at det det nøgne barn ligger på maven på mors eller fars nøgne bryst.

• Barnet har ble på, og barn og mor/far har dyne om sig.
• Sundhedsstyrelsen fraråder, forældre lægger sig til at sove med barnet hud mod hud, men barnet kan sove på maven af en vågen og opmærksom forælder
• Hvis barnet er monitoreret (elektronisk overvåget) i afdelingen, må forældrene gerne sove med barnet hud mod hud

Børn, som ligger hud mod hud:

• Har en mere stabil temperatur
• Har højere blodsukker
• Græder mindre
• Støttes til omstillingen til livet udenfor livmoderen
• Bliver hurtigere parate til at sutte
• Kommer hurtigere til brystet, hvilket har stor betydning for den tidlige ammestart

At have barnet være hud mod hud

• Øger mors mælkeproduktion
• Øger forældrenes følelse af tilknytning til barnet
• Kan bruges til at stimulere barnets medfødte evne til at finde og få godt fat om brystet, hvis barnet har svært ved at sutte eller amning er gået i hårdknude
• Er ikke kun begrænset til de første timer efter fødslen, men kan også gøres derhjemme.

Se videoklippet barnets vej til brystet

Hyppighed
Det bedste for barnet er, at det får lov til at sutte så ofte og så længe, som det har behov for; både dag og nat, lige fra starten.
Specielt natamning fremmer dannelsen af mælk.

Det nyfødte barn skal ammes mindst 6 gange i døgnet, og gerne mere.
Det er helt normalt at amme 10-12 gange i døgnet i starten. Brystmælk er let fordøjeligt, og derfor sutter barnet ofte.
Lad barnet selv styre måltidets længde ved at give det ro til at bliver færdig ved den første bryst, før det andet tilbydes.
Begge bryster skal stimuleres, men ikke nødvendigvis ved det samme måltid.

Barnet født til tiden har næring nok med til de første dage, indtil mælken falder til, forudsat at barnet har uhindret adgang til brystet og sutter godt.
Det virker fremmende for amning, at du har dit barn tæt hos dig.
Du kan have det liggende hud mod hud, eller bare putte dig sammen med barnet, lige så tit, I har lyst.

Henover døgnet kan det variere, hvor længe der er imellem amningerne.
Ofte er der pauser imellem amningerne i løbet af formiddagen og de tidlige eftermiddagstimer.
Mange børn vil ammes næsten uafbrudt sidst på eftermiddagen og i aftentimerne. Det er helt normalt.

Hvis barnet ikke selv beder om mad, kan det fejlagtigt tolkes som et tilfreds og roligt barn. Så kan det være nødvendigt at vække barnet.
Det er normalt at barnet taber sig op til 10% af fødselsvægten de første dage.
De fleste har nået deres fødselsvægt igen ca 1 uge efter fødslen.

M

Mælken løber til
Mælken løber til mellem 24 og 72 timer efter fødslen. Jo mere barnet sutter, jo hurtigere kommer mælken.
Nu skal barnets tarmsystem til at fordøje mælk, og det kan for nogle børn give lidt uro i maven.
Lad barnet sutte så ofte det vil. Er dit bryst meget spændt kan du

• Have varme omslag på brystet
• Tage et varmt brusebad
• Malke lidt mælk ud med hånden for at gøre brystet blødere
• Skifte ammestilling. Barnet tømmer brystet bedst på den side, hvor barnets hage er
• Massere brystet blidt udefra og ind mod brystvorten før og under amning for at skaffe afløb
• Lade barnet gøre sig færdigt ved det første bryst, inden det evt. lægges til ved det andet bryst
• Begræns brug af narresut
• Hvis barnet ikke kan få fat, kan du midlertidigt bruge en suttebrik

Mælkens sammensætning
Mælkens sammensætning og mængde ændrer sig undervejs i måltidet. Den tynde mælk kommer først og slukker barnets tørst.
Når barnet sutter videre, får det gradvist mindre mælk, som til gengæld er mere fedtrig og mættende.

Børn er forskellige. Nogle er utålmodige og har svært ved at acceptere, at mælken kommer langsomt.
Hvis barnet er utilfreds forholdsvis hurtigt efter et måltid, kan det være tegn på, at det får for lidt af den fede mælk.

Fedtindholdet ændrer sig også i løbet af døgnet.
Det er lavt tidligt på dagen, hvor der er meget mælk, og højt senere på dagen, hvor der er mindre mælk.

 
Mælkeknuder eller brystbetændelse
Mælkeknuder er ophobet mælk i tilstoppede mælkegange.
Du forebygger det ved at

• Sørge for, at barnet har god sutteteknik, så brystet bliver tømt
• Sørge for, at barnet sutter færdigt ved ét bryst (alle områder i brystet ammes blødt), før det andet tilbydes
• Under amning at massere brystet blidt udefra og ind mod brystvorten for at få tømt fra alle mælkekirtler
• Mærke efter hver amning, om brystet  føles blødt og uden ømme områder med knuder
• Skifte mellem forskellige ammestillinger, så barnet får tømt fra alle områder i brystet
• Undgå stram BH eller at blokere for mælkegangene med fingrene
• Undgå kulde og træk. Brug ammeindlæg af uld eller silke – det holder brystet varmt og tørt
• Sørge for god hygiejne. Undgå sår og revner på vorterne.

Symptomer på mælkeknude/brystbetændelse

• Hårdt, knudret område i brystet, hvor mælkeknuden er opstået 
• Huden bliver rød og spændt
• Ømhed og smerte i brystet
• Influenza-lignende symptomer med ømhed i hele kroppen og påvirket almentilstand. Evt. temperaturforhøjelse >38,5 grader

Det kan du gøre:

• Skaf afløb fra det tilstoppede område: brug ammestilling, hvor barnets hage peger mod det ømme område, stryg blidt hen over området med retning mod vorten, før barnet bliver lagt til, og mens barnet sutter.
• Hyppig amning (hver 2. – 3. time, også selvom det kan gøre ondt, når barnet sutter
• Sørg for, at barnet har godt fat
• Varme bade eller gelevarmepude over det ømme område
• Hvis fortsat knuder efter amning: malk ud med håndudmalkning eller brystpumpe, indtil brystet føles blødt
• Tag evt let smertestillende, som f.eks. paracetamol
• Gå i seng, hold dig varm og sørg for ro og hvile
• Begræns brugen af narresut, så barnet kommer hyppigt til brystet.

Hvis du ikke kan få mælken til at løbe, eller feberen ikke er faldet i løbet af 12 timer, kan det være tegn på brystbetændelse.
Kontakt Barselsklinikken eller egen læge.

HUSK:

• Under en infektionstilstand ændres mælkens sammensætning, den smager mere salt og produktionen kan blive mindre i kortere eller længere tid
• Du skal fortsætte med at amme, selvom du får antibiotika
• Hvis der er synligt pus i din udmalkede mælk, må barnet gerne få din mælk. Men du kan ikke gemme din mælk til senere brug og varme den igen.

N  

Narresut
Personalet udleverer ikke narresut til jeres barn.
Hvis I synes, at barnet skal have narresut, skal I selv medbringe den.
Det er en god ide at vente med at tilbyde barnet narresut, indtil I er sikre på, at

• Barnet har godt fat om brystet
• Der er mælk nok
• I er sikre på, at amningen er godt i gang.

Jo mere barnet bruger narresut, jo mindre sutter det hos mor og jo mindre mælk kan mor producere.
Det kan medføre, at barnet måske ikke får nok at spise.

Brug ikke narresutten til at forlænge intervallerne imellem amningerne.
Det kan resultere i ømme brystvorter og i værste fald give anledning til brystbetændelse.


Natamning
Natamning bidrager væsentligt til barnets samlede mælkeindtag. I gennemsnit bliver spædbørn ammet 2 gange i løbet af natten.
Det stimulerer mælkeproduktion at amme om natten, fordi mælkehormonet prolaktins niveau er højere om natten.

I kan indrette jer, så amningen forstyrrer mindst muligt:
• sov i samme rum som barnet
• lig ned og amme
• gør forskel på nat-og dagamning, så natamning for så vidt muligt foregår i mørke, uden snak og leg – og uden bleskift, hvis barnet kun har tisset.

Det er vigtigt, at du får hvilet/sovet i løbet af dagen, så du har overskud til at blive vækket flere gange om natten.

S

Suttebrik
En suttebrik er et tynd silicone-skjold, der sættes over brystvorten.
Den kan anvendes i forbindelse med flade/indadvendte brystvorter, voldsom brystspænding, sår og revner på vorterne eller i situationer, hvor barnet har svært ved at sutte effektivt.

Se mere her: suttebrik

Sutteteknik
Søge-og sutterefleksen er medfødt ved det til tiden fødte barn.
Den udnyttes bedst, når barnet ligger tæt ved brystet, som berører dets kind.
Barnet vil så søge, gabe op og gribe med åben mund omkring hele brystvorten og en del af det brune område.

Uanset din ammestilling, så placér barnet

• Tæt op ad din krop med ansigt, skuldre og mave vendt mod dig
• Så barnets arme er placeret på hver side af bryst
• Så din brystvorte peger mod barnets næse. Så bøjer barnet hovedet let tilbage, så dets næse kommer fri af brystet, så det kan trække vejret og nemmere synke

Når barnet har godt fat

• Er barnets mund åben på vid gab, læberne krænget udad og ligger et godt stykke inde på brystet
• Er tungen altid under brystvorten og kan ofte ses i mundvigen
• Kan du mærke, at det føles rigtigt, og ikke gør ondt
• Rører barnets hage dit bryst og næsen er fri
• Arbejder kæbemusklerne rytmisk. Bevægelsen går helt op til ørerne, og brystet bliver trykket ind i munden

Hvis barnets kinder suges ind, når barnet sutter, har det ikke godt fat.
Se videoklippet: Tryg med barn/barnets sutteteknik
Se også: barnets sutteteknik ved amning


Svamp
Smerter ved amning kan skyldes svamp.
Svamp kan også opstå efter en periode med problemfri amning.
Svampeinfektioner opstår hyppigere efter behandling med antibiotika, ligesom brug af tætte ammeindlæg og strandskaller kan øge risikoen .


Symptomer

• Stærke, brændende/kløende/sviende smerter, som stråler fra brystvorten ind i brystet, både mens barnet sutter og mellem amningerne
• Huden på brystet kan være skinnende eller skællet og rød
• Små sår eller revner er lang tid om at hele
• Du kan have skedekatar og rødme omkring endetarmen
• Barnet kan have hvide belægninger i munden.

Behandling
Det er vigtigt, at både mor og barn behandles, også selvom det kun er den ene, der har symptomer.

• Vær meget opmærksom på at være omhyggelig med hygiejnen
• Ved milde symptomer vaskes brystvorterne og barnets mund med danskvand før og efter hver amning
• Hvis det ikke er tilstrækkeligt, skal både mor og barn behandles. Du skal henvende dig til enten Barselsklinikken eller din egen læge.
• Evt svagt smertestillende som Paracetamol
• Malk ud, hvis det gør for ondt at lægge barnet til
• Lys og luft til brystvorterne
• Skift ammeindlæg hver gang
• Brug sengetøj, håndklæder og en bomulds-BH, som kan vaskes v. 60 grader
• Bruges sut, sutteflaske eller suttebrik, skal alle deles koges mindst 5 min efter brug
• Brug kondom ved samleje – for at mindske smitterisiko og afbryde smittevejen.

T

Tegn på, at barnet skal til brystet
Se video her: Trygmedbarn.dk-barnets tegn på sult

Tilskud
Alle raske nyfødte børn har nok i deres mors mælk, hvis de har ubegrænset mulighed for at sutte på brystet, lige så ofte og lige så længe som de vil.
Tilskud kan medføre, at barnet sutter mindre på brystet og derved producerer mor mindre mælk.
Hvis mor og barn adskilles, eller barnet har brug for tilskud, vejleder personalet mor i at etablere og opretholde mælkeproduktionen, enten ved håndudmalkning eller brystpumpe.
 

U

Udmalkning
Det er normalt ikke nødvendigt at malke ud. Men du kan få brug for det, hvis

• Dine bryster er meget spændte
• Dine brystvorter er meget ømme
• Du er adskilt fra dit barn
• Dit barn er for svagt til at sutte hos dig
• Du vil stimulere din mælkeproduktion

Du kan malke ud med hånden eller bruge brystpumpe. Få vejledning hos personalet.

Læs mere her om udmalkning:  Mælk til dit barn

Ø

Ømme brystvorter/sår og revner på brystvorter

I de første uger kan du opleve smerter i brystvorterne, lige når barnet tager fat. Det er helt normalt.
Smerterne forsvinder i løbet af et par minutter, når mælken løber.

Det kan du gøre:

• Vær sikker på, at barnet har korrekt fat om brystet.
• Start forfra (hud mod hud), hvis barnet har svært ved at få godt fat om brystvorten
• Malk lidt mælk ud, så mælken løber, inden barnet lægges til
• Skift mellem forskellige ammestillinger
• Lad barnet sutte, til det selv giver slip på brystet.
• Lufttør brystet efter amning
• Brug uld-ammeindlæg i din BH - de holder brystet tørt og varmt, og huden kan ånde
• Undgå at bruge narresut, fordi der kan være sammenhæng mellem overfladisk sutteteknik og tendens til ømme, sårede vorter.
• Hvis det gør for ondt at amme, så malk ud en dag eller to, og giv mælken i en kop
• Brug evt suttebrik i en periode. Det er vigtigt, at suttebrikken har den rigtige størrelse. LINK: patientinformation suttebrik

Der er ikke bevis for, at cremer og salver skulle have indvirkning på ømme eller sårede vorter.

Læs mere:

• Mælk til dit barn
• Mælkevejen