Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Transport og befordringsgodtgørelse

Kørsel til og fra sygehuset 

Regionen tilbyder transport til og fra det sygehus, hvor du kan blive behandlet efter regionens visitationspraksis. Siddende transport tilbydes, hvis sygehuset vurderer, at du af helbredsmæssige årdager ikke kan benytte offentlige transportmidler og hvis du samtidig opfylder en af følgende betingelser: 

  • Hvis afsanden fra din folkeregisteradresse til sygehuset overstiger 50 km. Afstanden kan du beregne på www.krak.dk.
  • Hvis du er pensionit (ikke efterløsmodtager).
  • Hvis du på sygehusets foranledning midlertidigt hjemsendes på weekendophold, kortete ferie eller lignende.
  • Eller hvis du i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling. 

Patienter, der vælger at benytte egen bil, frem for regionens tilbud om transport, vil som hovedregel få udbetalt godgørelse svarende til billigste offentlige transportmiddel, med mindre særlig aftale foreligger. 

 

Transport til behandling på sygehus i Region Syddanmark

Hvis du skal til behandling på et sygehus i Region Syddanmark, skal du:

  • Ringe 70 11 31 11
  • Taste 2 for bestilling af transport
  • Vælge det sygehus, du skal behandles på


Du kan ringe på alle hverdage mellem 8.00 og 15.00.

 

Transport til behandling i Psykiatrien i Region Syddanmark

Hvis du skal til behandling inden for psykiatrien, skal du:

  • Kontakte den behandlingsansvarlige afdeling.
  • Du kan finde telefonnummer og adresse på forsiden af dit indkaldelsesbrev.

 

Transport til behandling på sygehus udenfor Region Syddanmark

Hvis du skal til behandling på et sygehus beliggende udenfor Region Syddanmark, skal du:

  • Ringe 70 11 31 11
  • Taste 2 for bestilling af transport
  • Og taste 6 for bestilling af transport til sygehuse uden for Region Syddanmark

Du kan bestille siddende transport til sygehuse uden for Region Syddanmark alle hverdage mellem 8.00 og 15.00.

 

Generelt gælder, at du skal bestille transport senest kl. 15.00 sidste hverdag før du skal på sygehuset. Du kan tidligst bestille transport 14 dage før din tid på sygehuset.


Beskedservice, SMS, ved transport

Du kan få tilsendt sms-beskeder med information om din bestilte kørsel, når du skal med den siddende transport til og fra sygehuset.

Det kræver blot, at du giver dit samtykke til, at trafikselskabet må kontakte dig i forbindelse med kørsel, og at du fortæller os, hvilket telefonnummer, du ønsker at modtage beskederne på.

 

Du kan læse mere og tilmelde dig sms-service på samtykke.flextrafik.dk.

 

Ulemper ved den siddende patientbefordring

Du må regne med ventetid, hvis du vælger at benytte Region Syddanmarks siddende patienttransport.
Vognen skal ofte have andre patienter med på vejen til sygehuset eller aflevere andre end dig på på turen hjem.
Liggende transport eller liftbus bliver du kun tilbudt, hvis sygehuset vurderer, du skal transporteres liggende eller med kørestolstransport.
Du har ikke automatisk ret til gratis hjemtransport, selvom du har fået gratis transport til sygehuset. Afdelingen/sygehuset sørger for hjemtransport hvis du er berettiget til det.


Frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg

Hvis du efter reglerne om frit sygehusvalg eller udvidet frit sygehusvalg benytter dig af et offentligt eller privat sygehus, skal du selv sørge for og betale for transporten. Du kan i visse tilfælde få refunderet den del af udgiften svarende til billigst forsvarlige transport til nærmeste sygehus som Region Syddanmark ville have henvist dig til.


Er du henvist videre til et andet sygehus som en del af ret til hurtig udredning?

Hvis du vælger at blive viderehenvist til et andet offentligt sygehus eller privat sygehus, fordi det oprindelige sygehus ikke har mulighed for at tilbyde dig udredning inden for 30 dage, kan du have ret til befordring  eller befordringsgodtgørelse fra din bopæl til det sygehus, som du bliver viderehenvist til. Du skal dog stadig opfylde en af de betingelser, som er nævnt under afsnittet om befordring eller befordringsgodtgørelse. Vær opmærksom på, at hvis du efter endt udredning, vælger at modtage eventuelt videre behandling på det sygehus, som du er blevet viderehenvist til, vil dette falde ind under reglerne om frit sygehusvalg.

 

Kommunen

Du skal henvende dig til din hjemkommune, hvis du har spørgsmål om transport i forbindelse med eksempelvis:

  • Genoptræning
  • Tilretning/udlevering/reparation af høreapparat
  • Egen læge
  • Lægevagten
  • Speciallæge
  • Tandlæge
  • Fysioterapeut
  • Kiropraktor

 

Hvis du har spørgsmål

Du er altid velkommen til at kontakte kørselskontoret på det sygehus, du skal til behandling på, for at få afklaret om du kan få arrangeret transport.
Hvis du har spørgsmål til befordringsgodtgørelse, kan du:

 

  • Ringe 70 11 31 11
  • Vælge det sygehus, du skal behandles på.

Her finder du oversigten over hvilket sygehus, der er dit nærsygehus.


Befordringsreglerne fremgår af:

Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018

 

Hvis du ikke er tilfreds

Hvis du ikke er tilfreds med eller har spørgsmål til afgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse, kan du kontakte til dit nærsygehus for en uddybende forklaring.


Hvis du ønsker at klage over afgørelsen kan dette ske til Styrelsen for Patientklager. Klager over befordring/befordringsgodtgørelse skal indgives til Styrelsen for Patientklager inden 4 uger efter, klageren har fået meddelelse om afgørelsen.


Klageskema kan hentes på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside www.stps.dk
Det er Styrelsen for Patientklager der håndterer klagesagerne.


Styrelsen for Patientklager ligger i Aarhus og deres kontaktinformation er:


Styrelsen for Patientklager
Olof Palmes Allé 18 H
8200 Aarhus N

 

Tlf.: 72 33 05 00 (du kan ringe til Styrelsen for Patientklager på hverdage mellem 09:30-11:30 og igen fra 12:30-14:30)

 

Mailadresse: stpk@stpk.dk


Læs mere på Styrelsen for patientsikkerheds hjemmeside på www.stpk.dk

 

Denne side er en udbygget version af pjecen "Transport til og fra sygehuset". Download pjecen "Transport til og fra sygehuset " (pdf)


Siden er sidst opdateret 2-9-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring