Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Mammografi

Brystundersøgelse

 

Du kan blive visiteret til mammografi eller til klinisk mammografi. Her kan du læse, hvad indersøgelserne indbefatter.

 

Mammografi
Her får du taget røntgenbilleder, 2-3 projektioner af hvert bryst.

Svar får du hos henvisende læge inden for 10 hverdage.

 

Finder radiologien at dine røntgenbilleder ikke er tilstrækkelige, genindkaldes du til supplerende undersøgelse via E-boks.

 

Dette betyder ikke, at du har brystkræft. Billeder kan være utilstrækkelige, eller de forandringer, der ses på røntgenbillederne, kan vise sig at være godartede, efter vi har foretaget supplerende undersøgelser.


Klinisk mammografi

 

- Røntgenundersøgelse af brystet (mammografi)

- Klinisk undersøgelse af brystet (palpation)

- Ultralydscanning

- Eventuel vævsprøve (biopsi)
 

Svar får du under ultralydskanningen.

 

Hvordan foregår undersøgelserne:

 

Røntgen:

Du skal sidde eller stå til undersøgelsen. Til hver optagelse presses brystet sammen mellem 2 plader i få sekunder. Det kan føles lidt ubehageligt, at brysterne bliver klemt, men det skader ikke brystet.

 

Klinisk undersøgelse:

Lægen taler med dig om dine symptiomer og mærker brystet og armhulerne igennem.

 

Ultralydscanning
Du skal ligge eller sidde til undersøgelsen. Det område, der undersøges bliver smurt ind i en geléagtig creme. Herefter fører lægen et 'lydhoved' henover brystet og armhulen. Undersøgelsen gør ikke ondt.


Vævsprøvetagning (biopsi)
Hvis der er brug for at tage en vævsprøve anvendes to metoder:

  • Finnålsbiopsi eller
  • Grovnålsbiopsi


Finnålsbiopsi
Med en tynd nål suger man lidt celler ud.

Den kan foretages uden lokalbedøvelse og er sædvanligvis ikke mere ubehagelig end at få taget blodprøve.


Grovnålsbiopsi
Med en lidt tykkere nål udtager man små vævsprøver. Dette foregår i lokalbedøvelse

.
Generelt

Du kan opstå uforudsete ting i vores hverdag, så selvom undersøgeln kun tager 20 minutter, skal du afsætte 2 timer. Vi forsøger altid at overholde tiden, men håber på din forståelse for, at der kan opstå forsinkelser. 


Mammografien er placeret i Mammacenteret, Haraldsgade 7F, Esbjerg.

Når du møder op, benyt ankomstterminalen.  Venterummet til mammografien befinder sig for enden af gangen ved dør 60.

 

Så snart det er muligt, kalder vi dig ind til en mammografi.

Mammagrafi

Logo


Siden er sidst opdateret 9-1-2020



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring