Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Hvad sker der, når barnet bliver henvist?

Når jeres barn bliver henvist til Børne- og Ungeafdelingen eller ambulatoriet, bliver henvisningen vurderet af en af vores overlæger.
Der tages stilling til, om barnet skal indkaldes til indlæggelse eller til en ambulant forundersøgelse, hvem der skal se barnet og hvor lang tid barnet må vente, før det bliver set af en læge i Børne- og Ungeafdelingen eller ambulatoriet.

Herefter sendes der, indenfor 2 dage, en indkaldelse til jer.
I kan se ventetider til børneafdelinger i hele landet på www.venteinfo.dk.

I skal være opmærksomme på, at når barnet er fyldt 15 år, bliver indkaldelsen sendt til barnets E-boks og ikke med almindelig post.

Hvis barnets problem bliver forværret, mens I venter på en indkaldelse, skal I kontakte jeres egen læge, som vil tage stilling til, om der er behov for en akut henvisning til Børne- og Ungeafdelingen.

Hvis den fremsendte tid ikke passer jer, er det vigtigt at I kontakter os i god tid, så vi har mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.

 

 


Siden er sidst opdateret 28-3-2019



Praktiske oplysninger

Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk