Dette er tekstversionen af Ph.d.-kursus: Hjertekarsygdom og den hæmostatiske balance d. 24-26 marts 2020
Klik her for at komme til den grafiske version af Ph.d.-kursus: Hjertekarsygdom og den hæmostatiske balance d. 24-26 marts 2020

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Ph.d.-kursus: Hjertekarsygdom og den hæmostatiske balance d. 24-26 marts 2020


Enheden for Tromboseforskning, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet afholder deres sjette phd-kursus om hæmostase og hjertekarsygdom
 

.

 

Kurset afholdes på Danhostel Esbjerg tirsdag den 24. – torsdag den 26. marts 2020

Vandrerhjemmet, der er smukt beliggende nær Esbjergs skov -og parkområder, tilbyder enkeltværelse med morgenmad og linnedpakke/håndklæde til 650 kr. pr nat.

Kursusledelse: Lektor Else Marie Bladbjerg og lektor Johannes J. Sidelmann

Beskrivelse: Med baggrund i en basal gennemgang af hjertekarsygdommenes epidemiologi undervises i de hæmostatiske aspekter af hjertekarsygdom. Hovedvægten lægges på de biokemiske processer, der regulerer koagulationssystemet og det fibrinolytiske system, herunder hvordan gener og miljø kan forstyrre den hæmostatiske balance og øge risikoen for trombosesygdomme. Der undervises i trombosesygdommenes patofysiologi og i de biokemiske metoder, der anvendes ved diagnosticering, monitorering og behandling af trombosesygdomme. Deltagerne får desuden indsigt i antitrombotisk behandling af hjertekarsygdomme, herunder blødningskomplikationer og trombolysebehandling.

Tilmelding: Via dette link på SDU’s hjemmeside.

Tilmeldingsfrist: ”Først til mølle” – der er 20 pladser.

Pris: Kurset er gratis for phd-studerende ved danske universiteter. Andre skal betale kursusafgiften på kr. 5.135

ECTS: 2.4

DOWNLOAD ovenstående tekst som pdf                                            




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk