Dette er tekstversionen af Undersøgelse af hjertets pumpeevne (Muga)
Klik her for at komme til den grafiske version af Undersøgelse af hjertets pumpeevne (Muga)

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Undersøgelse af hjertets pumpeevne (Muga)


Patientinformation - top - blå

De faglige undersøgelsesnavne
MUGA, bestemmelse af LVEF (Left Ventricular Ejection Fraction), bestemmelse af hjertets uddrivningsfraktion.


Hvad er princippet i undersøgelsen?
En lille mængde af et radioaktivt mærket sporstof  indsprøjtes i blodbanen. 
Herefter er det muligt at optage billeder af hjertet og beregne hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen.


Hvad kan undersøgelsen vise?
Undersøgelsen giver et meget præcist mål for hjertets pumpeevne.
Undersøgelsen har en lav variation i undersøgelsesresultat fra dag til dag, hvilket gør den velegnet til at følge ændringer i hjertets pumpeevne som følge af igangsat behandling.
Herudover kan undersøgelsen anvendes i de tilfælde hvor det er teknisk vanskeligt at undersøge hjertet med ultralyd
 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Når du ankommer til afdelingen bliver der lagt en venflon. Du bliver injiceret med et radioaktivt sporstof, hvorefter der vil blive foretaget billedoptagelser under et gammakamera.

Undersøgelsen varer 30-45 min fra mødetidspunktet

 

Er der bivirkninger til undersøgelsen?
Sporstoffet er uden bivirkninger
Det er en meget lille mængde radioaktivitet der anvendes i forbindelse med undersøgelsen.


Skal jeg gøre nogen forberedelser til undersøgelsen?
Nej. Der er ingen forberedelser til undersøgelsen.


Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
Svaret sendes til den afdeling eller læge der har rekvireret undersøgelsen 1-2 dage efter at undersøgelsen er udført.

 

 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk