Dette er tekstversionen af Betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis)
Klik her for at komme til den grafiske version af Betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis)

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis)


Hvad er bugspytkirtlen?
Bugspytkirtlen er et organ, som sidder fast bagerst i bughulen bag mavesækken. Kirtlens udførselsgang udmunder i tolvfingertarmen.

Bugspytkirtlen producerer enzymer, som er nødvendige for fordøjelsen af maden i tarmen. Den producerer også insulin, som gør det muligt for kroppen at omsætte sukker.
 

Hvad er betændelse i bugspytkirtlen?
Betændelse i bugspytkirtlen kan aktiverer enzymer for tidligt og sive ud fra gangsystemet i kirtlen. Det kan nedbryde dele af gangsystemet og vævet omkring kirtlen. Tilstanden kan være enkeltstående eller tilbagevendende. Omfanget af betændelsen varierer fra let hævelse til vævsdød, og blødning fra ødelagte blodårer og opløsning af vævet. Hele eller dele af bugspytkirtlen kan være ramt.


Hvorfor bliver man syg?
Galdesten er den hyppigste årsag til akut betændelse i bugspytkirtlen.
Alkohol er den næst hyppigste årsag, og sammenhængen synes at være dosis afhængig.

Andre og mere sjældne årsager kan være:

Hvilke symptomer giver sygdommen?
Betændelse i bugspytkirtlen er kendetegnet ved, at du har moderate til stærke smerter i øvre dele af maven. Forløbet kan spænde fra en mild til en livstruende tilstand. Smerterne kommer som regel pludseligt. De er kraftige og konstante, forværres ofte når du går eller ligger på siden.

Smerterne mildnes typisk, når du sidder op eller bøjer dig fremover. Smerterne øges ofte i intensitet over nogle timer, før de når et niveau, som kan vare i flere dage.

Smerten kan stråle ud til ryggen, brystet, flankerne eller nedre del af maven. Du kan også opleve kvalme, opkastninger og let feber.
 

Størstedelen af patienterne med akut betændelse i bugspytkirtlen har et relativt mildt forløb, men i op til 15 % af tilfældene ses et alvorligt sygdomsbillede med udtalt bughindebetændelse.
Tilbagefald af sygdommen ses ikke sjældent.

Komplikationer
Komplikationer kan være væskefyldte hulrum (pseudocyster) og bylddannelser (abscesser).

Ved alvorlig betændelse i bugspytkirtlen vil der være risiko for organsvigt som kan medføre at man ikke overlever sygdommen.
 

Hvilke undersøgelser/prøver skal du igennem?
Du får taget blodprøver ofte. Du vil formentlig få lavet en ultralydsscanning af maven og eventuel CT-scanning eller andre røntgenundersøgelser. Er der galdesten i galdevejene, laver vi en ERCP.

ERCP er en forkortelse for Endoskopisk Retrograd Cholangio Pancreatiocografi. Det er en billedfremstilling af galdegangene og bugspytkirtlen, som vi laver med en kikkertundersøgelse.
Undersøgelsen sker ved, at vi fører et endoskope gennem munden ned gennem svælget, videre gennem spiserøret til maven og herfra ud i tolvfingertarmen. Her kan lægen se udmundingen af galdegangene og bugspytkirtlen. Vi sprøjter vandopløseligt kontrastvæske ind, så vi kan se bugspytkirtlen og galdegangene på røntgenbilleder.
 

Vi laver daglige målinger og observationer under din indlæggelse, for at følge udviklingen af din sygdom. Det kalder vi ”Pancreatitregime”.
 

Sådan behandler vi sygdommen?
Behandlingen kræver altid indlæggelse.

Den primære behandling er:


Du skal selv drikke væske, gerne op til 3 liter i døgnet. Du får lagt et drop, hvor vi kan give væske i blodbanen, hvis nødvendigt.

Du må spise almindelig kost, men spiser du ikke nok, kan det blive nødvendigt med anlægglse af en sonde til sondemad.

Du får smertestillende flere gange i døgnet og vi vurderer løbende, hvilken behandling der er nødvendig for at dække dine smerter.

Er galdesten årsagen til betændelsen, kan vi ved kikkertundersøgelse af galdevejene (ERCP) fjerne eventuelle sten, som blokerer galdevejene. Det kan også blive nødvendigt med en operation, hvor vi fjerner galdeblæren under din indlæggelse eller senere efter udskrivelse.

Er alkohol årsagen, er det yderst vigtigt, at du stopper med at drikke alkohol. Får du abstinenser, vil vi behandle dem med medicin. Vi hjælper med tiltag, som kan hjælpe dig med dit alkoholophør. 
 

Hvor længe skal jeg være indlagt?
I ca. 80% af tilfældene klinger sygdommen af indenfor et til fem døgn. Når dine blodprøver er ved at være normale og din almene tilstand tillader det, kan du udskrives.
Selvom forløbet ofte er ukompliceret, kan der opstå blærer (cyster), vævsdød og/eller bylder i bugspytkirtlen. Sker det, vil din indlæggelse bliver længere og der kan være brug for mere intensiv behandling.
 

Hvordan forholder jeg mig efter udskrivelsen?
Vi anbefaler, at du det første halve år holder dig helt fra alkohol. Det er uanset, hvad der er årsag til din betændelse i bugspytkirtlen. Undersøgelser viser at selv den mindste alkoholdosis, kan starte et nyt forløb med betændelse og derved kan sygdommen bliver kronisk og med risiko for mere langvarige komplikationer.

Hvis du får symptomer igen på bugspytkirtel betændelse, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.
 

Venlig hilsen
Sydvestjysk Sygehus.
Kirurgisk Afdeling

RSD SVS logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk