Dette er tekstversionen af Hvordan støtter du dine børn, hvis du eller din partner er ramt af kræft
Klik her for at komme til den grafiske version af Hvordan støtter du dine børn, hvis du eller din partner er ramt af kræft

Forside - Læs op - Sitemap


Hvordan støtter du dine børn, hvis du eller din partner er ramt af kræft


Her kan du læse om:

Hvordan støtter du dine børn bedst muligt, hvis du eller din partner er ramt af kræft

Når en far eller mor får en kræftsygdom, påvirker det alle i familien. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på børn og unge i familien. Det vil sjældent kunne skjules for børnene, at de voksne er bekymrede; børn kan aflæse følelser/stemninger og aflæse kropssprog, ligesom de sandsynligvis også vil komme til at overhøre de voksnes samtaler om sygdommen. Hvis børnene ikke får at vide, hvad der foregår, har deres fantasi frit spil og fantasien er ofte værre end virkeligheden. Resultatet er, at børnene bliver utrygge og føler sig udenfor.

Det er erfaringen, at børn ofte ikke spørger om deres forælders sygdom. Det kan skyldes, at de har fået svar på deres spørgsmål. Men det kan også skyldes, at barnet er skræmt af de voldsomme og ukendte følelser, som forælderens sygdom har fremkaldt. Spørgsmålene og reaktionerne vil komme lidt efter lidt, hvis barnet tør dele sine følelser med forældrene eller andre voksne.

Giv derfor børnene information om din eller din partners sygdom. Informationen skal selvfølgeligt tilpasses barnets alder og gerne gives i små portioner. I starten kan informationen handle om navnet på sygdommen og om behandlingen. Der er behov for gentagelse af information med mellemrum.

Det er gavnligt for børn, at familien – ud over at tale om selve sygdommen – også giver mulighed for at tale om følelserne. De voksne kan vise, at det er tilladt at tale om svære følelser.

De vigtigste omsorgspersoner for børn er deres forældre og andre personer, de er nært knyttet til; dette gælder i særdeleshed små børn. Det er tryggest for børnene, hvis det er nære personer, der giver dem informationen om din sygdom.

Det er vigtigt at informere dine børns lærere og pædagoger om, at du eller din partner har en alvorlig sygdom. På den måde kan skole og daginstitution bedre være opmærksomme på dine børns behov og støtte børnene.

Hvor kan du få viden om børn og unges reaktioner, når en forælder har en kræftsygdom

Børn, Unge & Sorg: Jeg er alvorligt syg – hvordan støtter jeg bedst mine børn. Pjece. Kan også ses på hjemmesiden www.bornungesorg.dk

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, www.cancer.dk er der en lang række informationer til familier, hvor en forælder har en kræftsygdom. Der er bl.a. oplysninger om børns reaktioner og om, hvordan man bedst støtter børnene. Der er korte film med viden og inspiration. Se under ”Børn og Unge” og vælg fx ”Reaktioner hos børn” eller ”Tal med barnet om dets reaktioner”.

Kræftens Bekæmpelse: Hvad fejler du, far?  Pjece. Kan læses på www.cancer.dk

Kræftens Bekæmpelse: Når far eller mor får kræft – en bog til kræftramte familier. Kan læses på www.cancer.dk

Kræftens Bekæmpelse: Når forældre dør. Pjece. Kan læses på www.cancer.dk

Bøger og pjecer til børn og unge

Børn, Unge & Sorg: Er din far eller mor alvorligt syg. Pjece.
Kan også ses på www.bornungesorg.dk

Carlsen, Line Thoft: Den dag min mor fik kræft. Bogen henvender sig til børn i alderen 6-12 år, der har en mor eller far, som har kræft.
Kræftens Bekæmpelse, 2013.

Kirk, Katrine: Hvornår kommer du hjem, mor? En bog for mindre børn, som har pårørende med kræft. Første del af bogen giver råd til forældrene, anden del er en billedbog om, hvordan en 3-årig dreng oplever forløbet af sin mors kræftsygdom under behandlingen og når hun bliver rask. Målgruppe: 2-7 årige børn.  Kroghs Forlag, 2001.

Kræftens Bekæmpelse: Når far eller mor får kræft – En arbejdsbog til kræftramte familier. Kan ses og bestilles gratis på www.cancer.dk

Kræftens Bekæmpelse: Sebastian besøger kræftafdelingen. En lille film på www.cancer.dk. Sebastian Klein forklarer for børn, hvordan man får kemoterapi og strålebehandling.

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, www.cancer.dk, kan børn og unge få informationer. Vælg ”Børn og Unge”.

Motzfeldt, Helle: Kemomanden Kasper og hans jagt på de sure kræftceller. Billedbog, der forklarer, hvad kemoterapi er, og hvordan den kan hjælpe kroppens gode celler med at bekæmpe kræftcellerne.
Familier med kræftramte børn, nyeste oplag februar 2013.

Snunit, Michal: Sjælefuglen. Billedbog. Filosofisk og poetisk fortælling med kort, delvist rimet tekst og enkle vignetter om sjælefuglen, som man skal lytte til, fordi den bor midt i sjælen og har skuffer til alle menneskets følelser. Bogen fortæller om alle de følelser, vi mennesker har, og fortæller samtidigt noget meget eksistentielt om hvad det vil sige at være menneske. Målgruppe fra 6 år. Forlaget Sesam, 2004.

Storm, Ida: Da Mikkels far blev syg. En interaktiv bog for de mindste om Mikkel, hvis far får kræft.
Kan læses og høres på www.bornungesorg.dk  og på www.euskom.dk/mikkelsfar

Du kan finde meget mere information om bøger og film på bibliotekets hjemmeside www.bibliotek.dk

www.bornungesorg.dk

www.cancer.dk/omsorg

http://www.barnetro.dk er en folkekirkelig hjemmeside, hvor børn kan møde kristendom, kirke, tro og få mange oplevelser. Fx kan børn lære om begravelse. Målgruppen er børn fra 3 til 8 år.

Hvor kan du og dine børn få hjælp og støtte?

Her tilbydes støtte til kræftpatienter, pårørende, børn/unge og efterladte. Der tilbydes individuelle samtaler, parsamtaler og familiesamtaler, samtalegrupper m.m.
Der er åben rådgivning mandag-torsdag kl. 10-15, fredag efter aftale.
Se www.cancer.dk under ”rådgivning”

Der er professionelle rådgivere og et korps af frivillige, der selv har mistet.
Forældre, venner og andre er velkomne til at få telefonrådgivning. Telefontid dagligt kl. 10-14 på 70 266 766. Se www.bornungesorg.dk

Pædagogisk-psykologisk Rådgivning (PPR) er et tilbud til alle børn og unge mellem 0 og 17 år og deres familier. Telefon 7616 1616.            
Endvidere er der mulighed for åben rådgivning hos PPR i forhold til problematikker, der vedrører børn og unge. Børn og unge kan henvende sig uden deres forældre. Man behøver ikke oplyse sit navn ved henvendelse. Den åbne rådgivning foregår sædvanligvis på den institution/skole, hvor barnet /den unge er tilknyttet. Rådgivningen foregår altid efter aftale med den enkelte PPR-medarbejder. Man kan på PPR’s hjemmeside www.ppr.esbjergkommune.dk  finde direkte telefonnumre under ”Personale”.     
Familieværkstederne i Esbjerg kommune tilbyder også åben rådgivning for børn og unge og for forældre. Den åbne rådgivning foregår på Familieværksted Nord i Esbjerg, tlf 7616 3701 og på Familieværksted Syd i Ribe, tlf 7616 8776. Se http://www.esbjergkommune.dkog søg ”familieværksted”.

Forældre og unge kan henvende sig direkte til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Se nærmere på www.vardekommune.dkEndvidere tilbyder kommunen åben familierådgivning, hvor børn, unge og forældre kan henvende sig anonymt og få råd og vejledning. Man henvender sig telefonisk til Familierådgivningen, telefon 7994 7628 eller telefon 7994 7655, hvorefter man kommer i kontakt med den relevante fagperson. Rådgivningen har åben hver torsdag kl. 15-16.45 (dog lukket i juli måned). Se www.vardekommune.dk

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tilbyder psykologisk rådgivning til børn og unge op til 18 år og deres forældre. Se Vejen kommunes hjemmeside www.vejenkom.dk
Derudover tilbydes åben anonym rådgivning på alle skoler og daginstitutioner. Dato og tider vil blive annonceret i den enkelte daginstitution og skole. Se www.vejenkom.dk

Børn og unge under 18 år og familier med børn kan få anonym rådgivning i Børne- og Kulturforvaltningen. Ring på telefon 7972 7374. Se www.billund.dk Der er også mulighed for anonym rådgivning i Familieafdelingen på telefon 7972 7609.

Kræftpatienter, der er i et aktivt behandlingsforløb på Sydvestjysk Sygehus, samt disse patienters pårørende kan henvises til Kræftpsykolog.

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk