Dette er tekstversionen af Servering af mad i Hæmodialyseafdeling 550
Klik her for at komme til den grafiske version af Servering af mad i Hæmodialyseafdeling 550

Forside - Læs op - Sitemap


Servering af mad i Hæmodialyseafdeling 550


Sundhedsstyrelsen har vedtaget, at alle patienter skal ernæringsscreenes (vurderes) for at se, om de er i risiko for underernæring. Dette vil blive vurderet ved dit 3. besøg i dialysen. Er du i risikogruppe, vil der være ekstra kosttilskud til dig.

Kosttilbud til dialysepatienter i ernæringsmæssig risiko
Patienter, der er blevet screenet (vurderet) til at være i ernæringsmæssig risikogruppe, vil blive tilbudt ekstra tilskud af specielle drikke og kost til særligt småtspisende.
Personalet vil følge op på, hvornår du ikke længere har et specielt ernæringsbehov, og dermed er klar til at spise den menu, der tilbydes generelt.

SVS Esbjerg har følgende tilbud til dialysepatienter

Morgenmad
Patienterne bedes spise morgenmad hjemmefra. Dog vil der være tilbud om sandwich (ost/pålæg) og vand. Ca. kl. 9-10 serveres kaffe, the og proteindrik.

Frokost
Der serveres en lun ret og sandwich.
Du kan ikke få mad med hjem, men hvis du p.g.a. lavt blodtryk ikke kan spise under dialysen, er du velkomme til at blive efter dialysen, så du kan nå at spise, inden du forlader afdelingen.
Giv venligst personalet besked herom.

Diabetes patienter med lavt blodsukker tilbydes ekstra brød inden hjemtransporten.

Du er velkommen til at tage en 4 ugers menuplan med hjem. Den findes i venterummet. Er der noget på menuplanen, du ikke bryder dig om, er du velkommen til selv at medbringe mad den dag. Der er ikke mulighed for opbevaring og opvarmning af medbragt mad.

Aften
Der serveres varm mad og drikke mellem kl. 17.30 og 18.00.

Der kan ikke bestilles andet mad end det, der står på menuplanen, medmindre du er blevet ernæringsscreenet (vurderet) til at være i risikogruppe.

Diabetes patienter med lavt blodsukker tilbydes ekstra brød inden hjemtransporten.
Der er aftenkaffe omkring kl. 19.30, hvor der tilbydes småkager, kiks og evt. sandwich og yderligere kage fredag eftermiddag, aften og søndag aften.

Du er velkommen til at tage en 4 ugers menuplan med hjem. Den findes i venterummet. Er der noget på menuplanen, du ikke bryder dig om, er du velkommen til selv at medbringe mad den dag. Der er ikke mulighed for opbevaring og opvarmning af medbragt mad. 

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk