Dette er tekstversionen af Cy-Dex kur
Klik her for at komme til den grafiske version af Cy-Dex kur

Forside - Læs op - Sitemap


Cy-Dex kur


Cy-Dex er en kemokur, hvori der indgår to forskellige stoffer.
Kuren har navn efter de to stoffer, der gives:

Cy: Cyclofosfamid

Dex: Dexamethason


Indgift af kemokuren
Det førstnævnte stof gives som infusion. Det betyder, at stoffet blandes i en pose med væske, der løber ind i blodbanen via et drop (venflon), som du får lagt i armen.

Det tager ca ½ time at få Cyclofosfamid. Derefter skal du have ½ liter saltvand i droppet, hvilket tager ca 1 time. Det foregår i vores dagsafsnit, i forbindelse med ambulatoriet.

Dexamethason er tabletter, der gives dag 1 - 4 og dag 9 - 12.
Dag 1 er den dag, du får Cyclofosfamid.


Dexamethason
Tabletterne skal tages om morgenen. De kan give rastløshed, opstemthed og søvnbesvær, der kan forhindre dig i at sove, hvis du tager dem om aftenen.
Dexamethason kan hos nogle patienter medføre, at blodsukkeret stiger. Det betyder, at du kan have fået en lettere (og forbigående) sukkersyge.

Du skal derfor kontakte afdelingen, hvis du pludselig bliver meget mere tørstig end vanlig eller har hyppigere vandladning, end du plejer.


Kemokurens virkning
Målet med behandlingen er at ramme kræftcellerne og derved mindkse sygdommen i kroppen. Kemokuren består af flere stoffer, fordi de påvirker cellerne på forskellig måde og derved giver større samlet virkning.

Medicinen er mest effektiv overfor kræftcellerne, men den kan ikke skelne mellem de syge og de raske celler i kroppen. Derfor vil behandlingen også påvirke de raske celler, hvilket kan give nogle bivirkninger.


Bivirkninger

Hårtab
Kemokuren kan medføre, at du taber håret. Hårtabet er meget individuelt ved denne kur.
Hvis du taber håret, vil det begynde 2 - 4 uger efter startet behandling, og det vil vokse ud igen, når behandingsforløbet er afsluttet.

Vi tilbyder rekvisition til gratis paryk eller en anden form for hovedbeklædning (ex kasket, tørklæde).
Hvis du vil have en paryk er det vigtigt, at frisøren ser dit hår, inden der er faldet for meget af, så hun lettere kan se din frisure.


Påvirkning af blodceller
I knoglemarven dannes blodcellerne:


Disse blodceller kan blive påvirket af kemoterapien, således at der 8 - 12 dage efter behandlingen kan være nedasat mængde af dem i nogel dage. Derefter vil tallet stige igen.


Påvirkning af slimhinder
Behandlingen kan en sjælden gang give irritation af slimhinden i blæren, hvorfor du af den grund opfordres til at drikke rigeligt i dagene efter behandlingen.
Derved sikrer du en god gennemskylning af urinveje og blære.

Slimhinden i munden kan også blive påvirket, således at din mund bliver mere sart og øm.
Ved symptomer fra mundhulen, såsom hvidlige belægninger eller smerter skal du kontakte en læge/vagtlæge. Du kan have fået infektion i munden.


Kvalme/opkastning
Vi giver dig forebyggende behandling mod kvalme, inden du får kemoterapien.
Du får udleveret kvalmestillende medicin, du kan tage derhjemme efter behov de første dage efter kuren.

Dexamethason tabletterne virker som kvalmestillende medicin, og det er derfor ikke sikkert, at du får nogen problemer med kvalme.

Der kan forekomme almen utilpashed, appetitløshed og smagsforandringer i et par dage efter kuren.


Søg læge
Det er vigtigt, at du søger egen læge eller vagtlæge, hvis du får nogen af følgende symptomer:
 


Lægen vil så indlægge dig på sygehuset, så den rette behandling kan blive sat i gang.


Hvis du har yderligere spørgsmål til din sygdom eller behandling, er du altid velkommen til at kontakte en læge eller sygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling.

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk