Dette er tekstversionen af Blodprop i armen eller benet
Klik her for at komme til den grafiske version af Blodprop i armen eller benet

Forside - Læs op - Sitemap


Blodprop i armen eller benet


Blodprop i de dybe vener, kaldes også dyb årebetændelse eller dyb venetrombose (DVT), og sidder i de blodkar (vener) der fører blodet tilbage til hjertet.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke har nogen forbindelse til fx. blodprop i hjertet.

Blodproppen kan sidde forskellige steder i armen eller benet.

I benet dannes den oftest i læggen, og kan strække sig op til knæhase, lår og eventuelt helt op i bækkenets blodkar. I sjældne tilfælde kan sygdommen kompliceres af, at en del af blodproppen river sig løs og sætter sig fast i lungerne. Dette er dog kun i den akutte fase.

Hvis egen læge mistænker, at du har en blodprop, bliver du indlagt på Fælles Akut Modtagelse.
Her bliver der optaget journal, hvilket vil sige, at du bliver undersøgt af en læge, samt stillet forskellige spørgsmål. Der bliver ligeledes taget forskellige blodprøver, og hvis lægen skønner , at du kan have en blodprop, startes der behandling med blodpropforebyggende medicin. Dette gives som en indsprøjtning under huden. Herefter foretages en ultralydsundersøgelse af armen eller benet, for endeligt at konstatere, om der er tale om en blodprop.

Hvis lægen ikke kan afgøre, om der er en blodprop ved denne undersøgelse, kan den gentages efter ca. en uge, hvor du i mellemtiden dagligt skal have den blodpropforebyggende indsprøjtning.

Konstateres en blodprop, startes yderligere behandling med 'blodfortyndende' medicin, Marevan,  i form af tabletter. 

Uanset om der konstateres blodprop efter 1. eller 2. ultralydsundersøgelse, tilknyttes du sædvanligvis DVT ambulatoriet.
Dette er bemandet med specialiserede sygeplejersker, som vil oplære dig i hvordan indsprøjtningen med blodpropforebyggende medicin skal tages, samt udlevere kompressionsstrømpe og styre den blodfortyndende behandling, indtil denne er tilfredsstillende. Herefter vil du blive kontrollet i vores AK-tromboseklinik, som styrer Marevanbehandlingen i en lægeordineret periode.

Behandlingslængden afhænger af årsagen til blodproppen. Inden behandlingen afsluttes bliver du sædvanligvis indkaldt til kontrol i ambulatoriet.

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk