Dette er tekstversionen af Hudkræft - Pladecellekræft (Spinocellulært/Planocellulært carcinom)
Klik her for at komme til den grafiske version af Hudkræft - Pladecellekræft (Spinocellulært/Planocellulært carcinom)

Forside - Læs op - Sitemap


Hudkræft - Pladecellekræft (Spinocellulært/Planocellulært carcinom)


Helbredelse
Almindelig hudkræft er en af de former for kræft, hvor mulighederne for helbredelse er størst.
Det skyldes blandt andet, at mange patienter opdager sygdommen tidligt og søger behandling.


Pladecellekræft i hud
Pladecellekræft er en form for hudkræft, hvor knuden vokser relativt hurtigt afhængig af type.

Svulsten vokser almindeligvis indenfor måneder, men kan også udvikle sig over år.

Svulsten vokser på stedet, men den kan i sjældne tilfælde, specielt hos personer hvor immunapparatet er svækket, brede sig til andre steder i kroppen.

Knuden, som typisk har tendens til sårdannelse vokser også ned i dybden, hvor den kan ødelægge underliggende strukturer. Den bør derfor fjernes relativt hurtigt.

billede2  pladecellekræft

Årsag til pladecellekræft
Årsagen til pladecellekræft kan skyldes flere forhold, der er dog en tendens til at de opstår på soleksponerede områder.

Der synes at være en sammenhæng mellem den samlede mængde sollys, man har fået gennem livet. Og specielt solskoldninger formodes at være medvirkende til udvikling af hudkræft.

Derfor ses denne kræftform typisk i ansigtet og på håndryggene, hvor man har fået meget sollys året rundt livet igennem.

Folk med udendørs erhverv, ivrige soldyrkere eller personer med lys hud er mere udsatte for denne kræftform.

Det kan ske, at man udvikler to eller flere pladecellekræftsvulster, og man skal derfor være opmærksom på knuder der vokser eller sår, som ikke vil hele.

Ved sådanne forandringer bør man opsøge sin privat praktiserende læge eller en hudlæge.


Undersøgelse
Når der er mistanke om hudkræft, tager man en lille vævsprøve af knuden. Det kaldes også en biopsi.

Vævsprøven sendes herefter til undersøgelse og mikroskoperes for at sikre en korrekt diagnose.

Man kan tage en vævsprøve på tre forskellige måder.

Ved den ene metode tager lægen en såkaldt stanse-biopsi. I lokalbedøvelse presses en lille skarpslebet cylinder forsigtigt ned i knuden, hvorefter vævsstykket afklippes med saks og pincet.

Vævsprøven kan også sikres med kniv eller knuden kan fjernes helt.

På den måde får lægen en hudprøve, som kan undersøges nærmere.


Behandling
Pladecellekræft behandles ofte ved en lille operation, hvor knuden fjernes.
Andre metoder er curretage, frysning eller såkaldt PDT-behandling (foto-dynamisk-terapi)
En anden metode er strålebehandling.

Hvis kræftknuden er meget lille, er det ofte tilstrækkeligt at skrabe knuden væk i lokalbedøvelse.
Denne behandlingsform kaldes curettage.
Efter dette indgreb brændes hudoverfladen ofte med et lille specielt indrettet instrument.

Hvis knuden er større, går dybere ned i huden eller sidder på et specielt hudområde som fx øjenlågene, læberne, i ar eller i kroniske sår, er behandlingen anderledes.
I så fald kan operation eller strålebehandling komme på tale.

Det afgørende er naturligvis at få alt kræftvæv væk, men også udseendet efter behandlingen spiller en rolle.
Resultatet er næsten altid tilfredsstillende kosmetisk.


Kontrol
Mindre knuder, som er fjernet i sundt væv, kræver sædvanligvis ikke efterkontroller i hospitalsregi, men kontrolleres hos egen læge eller dermatolog hver 6. måned i 2 år. Det kan variere lidt.
Afhængig af størrelse og lokalisation kan man kontrollere i helt op til 5 år.


Forebyggelse
Når man har haft hudkræft, er det vigtigt fremover at anvende tætvævet løstsiddende bomuldstøj, en hat med skygge og solcreme til de hudområder, der ikke dækkes af tøj.

Dette vil nedsætte risikoen for, at der opstår nye tilfælde af hudkræft.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis der er tvivlsspørgsmål.


Venlig hilsen
Plastikkirurgisk Enhed - Kirurgisk og Gastroentrologisk Afdeling

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk