Dette er tekstversionen af EEG-undersøgelse
Klik her for at komme til den grafiske version af EEG-undersøgelse

Forside - Læs op - Sitemap


EEG-undersøgelse


EEG-undersøgelse

EEG står for Elektro Encephalo Grafi. 

Formål med undersøgelsen
At undersøge de elektriske svingninger i hjernen samtidig med videooptagelsen

Forberedelse

• Det er vigtigt at du har spist og drukket  inden undersøgelsen.
• Fremmøde skal ske med nyvasket hår.
• Undgå stylingsprodukter.
• Hvis du tager ordineret medicin, må dette gerne indtages.
 

Medbring gerne medicinliste.
 

Undersøgelsens forløb
Du skal ligge ned og slappe af under hele undersøgelsen.
Neurofysiologiassistenten vil placere 21 ens små elektroder bestemte steder på hovedbunden. Disse fastsættes ved hjælp af creme-pasta.
Elektroderne er forbundet til et apparat, der aflæser svingningerne i hjernen.
Du vil også få påsat 2 klisterelektroder på hhv. skulderne eller på brystkassen for at kunne følge din puls under optagelsen.

Undersøgelsen er smertefri og der er ingen eftervirkninger.
 

Under undersøgelsen vil neurofysiologiassistenten vurdere om du skal udsættes for provokerende faktorer som hyperventilation og fotostimulation. Disse er faktorer som vi også møder i vores dagligdag og som kan medføre en minimal risiko for epileptiske anfald.

 

Hyperventilation: Her skal du tage lange, dybe, rolige vejrtrækninger i en kort periode.

Fotostimulation: Her bliver en lampe med stærkt lys, som blinker med forskellige hastigheder, anbragt foran dit ansigt mens du har åbne og/eller lukkede øjne.

For at skabe et rolig miljø med størst mulighed for afslapning samt evt. døseperioder anbefales det ikke at tage mindre søskende eller andre familiemedlemmer med udover den, der ledsager barnet til undersøgelsen.
Det anbefales at medbringe sut, sutteflaske, bamse, bøger eller andet, det gør barnet tryg.

Undersøgelsens varighed
1-1½ time.


Efter undersøgelsen
Hårvask er nødvendigt. Dette kan gøres hjemme eller her i ambulatoriet, hvor der forefindes håndvask med bruser, shampoo, håndklæde og kam.
 

Svar på undersøgelsen
Henvisende læge eller afdeling vil orientere dig om resultatet.


Mødested for undersøgelsen
Når du møder op, bedes du registrere dig med cpr. nr. ved standeren foran receptionen, tage dit nr. og tag derefter  plads i venteværelset. Følg dit nr. på skærmen, for efterfølgende at blive indkaldt til det viste undersøgelsesrum.

Adressen er:
Sydvestjysk Sygehus
Neurofysiologisk Ambulatorium
Haraldsgade 7 (indgang 1)
6700 Esbjerg


Kontakt og afbud
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Neurofysiologisk Ambulatorium.

  




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk