Dette er tekstversionen af Lumpektomi (Øvelsesprogram)
Klik her for at komme til den grafiske version af Lumpektomi (Øvelsesprogram)

Forside - Læs op - Sitemap


Lumpektomi (Øvelsesprogram)


Download øvelsesprogram i pdf til print

Efter operationen og senere under strålebehandlingen kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Du skal lave øvelserne 1-2 gange dagligt. Hold strækket ved hver øvelse i ca. 30 sekunder eller indtil stramningen aftager.

Fortsæt med øvelserne i 3 måneder efter endt efterbehandling - eller så længe du synes, du har gavn af dem. Er du i et genoptræningsforløb, fortsætter du med øvelserne, så længe din behandlende terapeut anbefaler det.

Vær opmærksom på, at hvis du er i et stråleforløb, skal du ikke lave de øvelser, hvor du har hænder direkte på huden.


Forskydelighedsbehandling
Princippet ved forskydelighedsbehandling er, at du skal strække vævet, hvor der er stramhed. Det betyder, at du ikke nødvendigvis skal placere hænderne præcist som anvist, men at du skal finde de steder, hvor du er mest stram.

Du kan finde videoklippene på  www.svs.dk/webmasterhandicap.asp?id=415375

 

Lumpektomi 82 m pile
 

Øvelse 1
Læg en flad hånd ovenfor brystet. Placer den anden hånd ovenpå.
Pres i dybden og træk derefter i de retninger, hvor du mærker et stræk, og hold strækket i 30 sekunder eller indtil stramningen aftager.

Træk nedad mod maven.
Træk opad mod kravebenet.
Skub indad mod brystbenet.
Skub udad mod armhulen.

Se video

Lumpektomi øvelse 2

Øvelse 2
Placer den ene hånd i nakken. Før albuen så langt ud til siden som muligt.
Læg den anden hånd fladt på brystkassen nedenfor armhulen. Kan med fordel laves liggende.

Træk lige eller skråt nedad, så du mærker et stræk i armhulen eller på brystkassen.
Hold strækket i 30 sekunder.

Se video

 
 


Stræk af ar: Udføres når arret er helet

Lumpektomi 79 m pil

Øvelse 3 - Stræk i længderetning:
Hold med 2 - 4 cm afstand på arret og træk i længderetningen.
Der strækkes et lille stykke ad gangen.
Stræk til sidst hele arret ved at holde i hver ende.
Fingrene må ikke glide på huden. Brug evt. et spejl.

Hold strækket 30 sekunder
 
Se video

Lumpektomi 80 m pil

Øvelse 4 - Cirkler
Læg fingrene fladt ved den ene ende af arret.
Lav cirkelbevægelser både med og mod uret.
Flyt fingrene hen langs arret mellem hver cirkel.

Se video

 

 

 


Bevægelighedsøvelser

 

Bryst øv, bevægelighed 67

Brystøv, bevægelighed 68

Øvelse 5
Øvelsen udføres stående eller siddende.
Krum i den øverste del af ryggen og før
armene ind foran kroppen.

Ret ryggen op, saml skulderbladene og før
armene så langt tilbage som du kan, mens du
trækker vejret dybt ind.

Hold stillingen et øjeblik, før derefter igen 
armene ind foran kroppen, krum ryggen og pust ud.

Gentag 10 gange.

Se video

Brystøv, bevægelighed 71

Øvelse 6
Øvelsen udføres stående eller siddende på en stol.

Saml underarmene foran brystkassen. Løft dem så
højt som muligt, mens underarmene holdes samlede.

Før armene ud til siden, mens underarmene holdes lodrette.

Før albuerne nedad, mens skulderbladene holdes samlede.

Gentag 10 gange.

Se video

Brystøv, bevægelighed 72  
Brystøv, bevægelighed 73  

 


Strækøvelser

 

Brystøv, stræk 74

Brystøv, stræk 75

Øvelse 7
Lig med albuen bøjet i 90 grader ud fra kroppen, så den ligger afslappet og godt understøttet. Drej hovedet til modsatte side.

Hold stillingen min. 30 sekunder - gerne op til 2-3 minutter.
 
Se video

Brystøv, stræk 76

Brystøv, stræk 77

Øvelse 8
Lig på ryggen i sengen. Før armen ud til siden med strakt albue og håndfladen opad. Bøj håndleddet bagover med strakte fingre til du mærker et stræk i armen. Lav sidebøjning af hovedet til den modsatte side.

Hold strækket 2-4 sekunder.
Gentages 5-10 gange. 

Se video

Brystøv, stræk 78

Øvelse 9
Liggende på ryggen med armene ud til siden. Armene hviler på underlaget og håndfladerne vender op mod loftet.
Bøj knæene, sæt fødderne i underlaget og før knæene ud til siden modsat det opererede bryst, til du føler et stræk over brystet og evt. ud i armen.

Hold stillingen 30 sekunder - gerne længere. 

Se video

Skader i skulderen 37

Skader i skulderen 38

Øvelse 10
Stå foran fx. et højt bord, anbring hænderne på bordkanten.
Gå et par skridt tilbage til armene er helt strakte, og fæld overkroppen fremover til du mærker et stræk i brystet, armen og/eller ned langs brystkassen.

Hold stillingen 30 sekunder - gerne længere.

Se video

Brystøv, stræk 88

Øvelse 11
Stå med den opererede side ind mod en dørkarm. Placer hånd og underarm på dørkarmen, så overarmen er vandret.

Træd et skridt frem med benet nærmest dørkarmen og læg vægten frem på benet med kroppen pegende ligefrem, til du mærker et stræk ind over brystet.

Hold stillingen 30 sekunder - gerne længere.

Se video

Brystøv, stræk 89

Øvelse 12
Stå med den opererede side ind mod en dørkarm. Placer armen strakt, så højt som muligt på dørkarmen.

Træd et skridt frem med benet nærmest dørkarmen og læg vægten frem på benet med kroppen pegende ligefrem, til du mærker et stræk ind over brystet.

Hold stillingen 20-30 sekunder - gerne længere.

Se video

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk