Dette er tekstversionen af Mastektomi (Øvelsesprogram)
Klik her for at komme til den grafiske version af Mastektomi (Øvelsesprogram)

Forside - Læs op - Sitemap


Mastektomi (Øvelsesprogram)


Download øvelsesprogram i pdf til print
Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt.
For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Du skal lave øvelserne 1-2 gange dagligt. Hold strækket ved hver øvelse i ca. 30 sekunder eller indtil
stramningen aftager.
Fortsæt med øvelserne i 3 måneder efter endt efterbehandling - eller så længe du synes, du har gavn af dem. Er du i et genoptræningsforløb, fortsætter du med øvelserne, så længe din behandlende terapeut anbefaler det.

Vær opmærksom på, at hvis du er i et stråleforløb, skal du ikke lave de øvelser, hvor du har hænder direkte på huden.

Forskydelighedsbehandling
Princippet ved forskydelighedsbehandling er, at du skal strække vævet, hvor der er stramhed. Dette betyder, at du ikke nødvendigvis skal placere hænderne præcist som anvist, men at du skal finde de steder, hvor du er mest stram.

Du kan finde videoklippene på www.svs.dk/415367

Mastektomi 83

Øvelse 1
Læg en flad hånd ovenfor brystet. Placer den anden hånd ovenpå.
Pres i dybden og træk derefter i de retninger, hvor du mærker et stræk, og hold strækket i 30 sekunder eller indtil stramningen aftager.

Træk nedad mod maven.
Træk opad mod kravebenet.
Skub indad mod brystbenet.
Skub udad mod armhulen.

Se video

Mastektomi øvelse 2


Øvelse 2
Placer den ene hånd i nakken. Før albuen så langt ud til siden som muligt.
Læg den anden hånd fladt på brystkassen nedenfor armhulen.
Kan med fordel gøres liggende.

Træk lige eller skråt nedad, så du mærker et stræk i armhulen eller på brystkassen.
Hold strækket i 30 sekunder. 

Se video

Stræk af ar: Udføres når arret er helet

 Mastektomi 84


Øvelse 3 - Stræk i længderetning
Hold med 2 - 4 cm afstand på arret og træk i længderetningen.
Der strækkes et lille stykke ad gangen.
Fingrene må ikke glide på huden, brug evt. et spejl.

Hold strækket i 30 sekunder.

Se video

Mastektomi 85


Øvelse 4 - Cirkler
Læg 1-2 fingre fladt ved den ene ende af arret.
Lav cirkelbevægelser både med og mod uret. 
Flyt fingrene hen langs arret mellem hver cirkel.

Se video

 

 


Bevægelighedsøvelser

Bryst øv, bevægelighed 67
Brystøv, bevægelighed 68

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Øvelse 5
Øvelsen udføres stående eller siddende.
Krum i den øverste del af ryggen og før armene ind foran
kroppen.

Ret ryggen op, saml skulderbladene og før armene så langt
tilbage som du kan, mens du trækker vejret dybt ind.
Hold stillingen et øjeblik, før derefter igen armene ind foran
kroppen, krum ryggen og pust ud.

Gentag 10 gange.

Se video

 

Brystøv, bevægelighed 71 Brystøv, bevægelighed 72 Brystøv, bevægelighed 73

Øvelse 6
Øvelsen udføres stående eller siddende på en stol.
 

Saml underarmene foran brystkassen. Løft dem så højt som muligt, mens underarmene holdes samlet.


Før armene ud til siden, mens underarmene holdes lodrette.
 

Før armene nedad, mens skulderbladene holdes samlet.

Gentag 10 gange.

Se video

Strækøvelser

Brystøv, stræk 74
Brystøv, stræk 75


Øvelse 7
Lig med albuen bøjet i 90 grader ud fra kroppen, så den ligger afslappet og godt understøttet. Drej hovedet til modsatte side.

Hold stillingen i min. 30 sekunder - gerne op til 2-3 minutter.

Se video

 

 

 

 

 

Brystøv, stræk 76
Brystøv, stræk 77


Øvelse 8                                                                                 
Lig på ryggen i sengen.
Før armen ud til siden med strakt albue og håndfladen opad.
Bøj håndleddet bagover med strakte fingre til du mærker et stræk i armen. 
Lav sidebøjning af hovedet til den modsatte side.

Hold strækket i 2-4 sekunder.
Gentages 5-10 gange.

Se video

 

 

 

Brystøv, stræk 78

Øvelse 9
Liggende på ryggen med armene ud til siden. Armene hviler på underlaget og håndfladerne vender op mod loftet.
Bøj knæene, sæt fødderne i underlaget og før knæene ud til siden modsat det opererede bryst, til du føler et stræk over brystet og evt. ud i armen.

Hold stillingen i 30 sekunder - gerne længere.

Se video  

Skader i skulderen 37
Skader i skulderen 38


Øvelse 10
Stå foran fx. et højt bord, anbring hænderne op bordkanten.

Gå et par skridt tilbage til armene er helt strakte og fæld overkroppen fremover til du mærker et stræk i brystet, armen og/eller ned langs brystkassen.

Hold stillingen i 30 sekunder - gerne længere.

Se video  

Brystøv, stræk 88


Øvelse 11
Stå med den opererede side ind mod en dørkarm. Placer hånd og underarm på dørkarmen, så overarmen er vandret.

Træd et skridt frem med benet nærmest dørkarmen og læg vægten frem på benet med kroppen pegende ligefrem, til du mærker et stræk ind over brystet.

Hold stillingen i 30 sekunder - gerne længere.

Se video

Brystøv, stræk 89


Øvelser 12
Stå med den opererede side ind mod en dørkarm. Placer armen strakt, så højt som muligt på dørkarmen.

Træd et skridt frem med benet nærmest dørkarmen og læg vægten frem på benet med kroppen pegende ligefrem, til du mærker et stræk ind over brystet.

Hold stillingen i 30 sekunder - gerne længere.

Se video      

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk